Aqcel køber Cubizz-selskab

Brødrene Lars og Morten Munch Johansen har indlemmet Cubizz Sales Tools i deres Aqcel-koncern, der med en ny aftale med Microsoft går efter førertrøjen på salg af Microsoft CRM i Danmark.

Med ambitionen om at blive den førende leverandør af hostede kundehåndteringsløsninger (CRM) i Danmark har Aqcel overtaget Cubizz Sales Tolls.

Bag Aqcel står brødrene Morten og Lars Munch Johansen, og Cubizz-aktiviteterne kommer over i selskabet Aqcel CRM, hvor også fem medarbejdere samt partnerne - salgsdirektør Peter Tranberg Møller og leverancedirektør Esben D. Christensen - får plads.

Derimod har Cubizz’ Sales Tools tidligere chef, Torben Aagaard, valgt at prioritere udviklingen af Cubizz Communication, som er et reklamebureau, der har specialiseret sig i dialogmarketing.

Optimal fleksibilitet

Cubizz Sales Tools har allerede 60 kunder - og planen er at nå 200 store danske kunder inden udgangen af 2007.

Aqcel CRM giver kunderne mulighed for at selv at bestemme, om de vil leje eller eje softwaren, om de vil have den installeret lokalt eller hosted hos TDC, og endelig kan Aqcel yde konsulentservice enten af lokale konsulenter eller via offshore partner i Pakistan.

- Hvor CRM-løsninger tidligere var forbeholdt store virksomheder, er der nu en klar tendens til at mindre og mellemstore virksomheder også vil professionalisere og systematisere deres kunderelationer. Hele dette store SMB- og midmarket-segment er vores store mulighed. Mange virksomheder helt ned til 100 medarbejdere har stort udbytte af at få styr på kunderelationerne ved hjælp af denne løsning, siger administrerende direktør Morten Munch Johansen, Aqcel CRM.

Aqcel CRM overtager også Cubizz' partnerstatus hos Microsoft, hvor forventningerne til det nye forretningskoncept, som Aqcel selv betegner som optimal fleksibilitet, er store.

- Vi tror, at Aqcel har set rigtigt, og at selskabet med denne optimale fleksibilitet vil være i stand til at tiltrække nogle nye kunder, der ellers ikke ville have købt Microsoft CRM, og det, vurderer vi, som utroligt spændende og fyldt med masser af potentiale, siger produktchef Bjørn Skou Eilertsen, Microsoft CRM.

Skal selv kunne vælge løsning

Han peger desuden på, at den afgørende forskel ikke ligger i om kunderne kan eje eller lejesoftwaren eller få den hosted, men at det er muligt for kunder et sted at kunne vælge præcis den løsning, der er optimal for den enkelte.

- Der vil være kunder, der vil foretrække en enkel model, der blot skal køre, og så vil der være andre, der vil stille væsentligt større krav og de har så endda muligheden for at få opgaverne løst herhjemme eller eventuelt til en langt billigere pris i Pakistan, siger produktchefen.

Selskabet er flere gange belønnet af Microsoft med danske og internationale priser. senest er Aqcel CRM udnævnt til årets Microsoft CRM Partner i 2005/06.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis