Hitman bliver første danske spil til Xbox 360

Den danske spilsucces Hitman bliver i næste måned det første danskudviklede spil til Microsofts spilkonsol Xbox 360. Fjerde udgave af spillet skal sælges i mere end tre millioner eksemplarer.

Den fjerde udgave af det danskudviklede computerspil Hitman kommer også i en udgave til Microsofts nye spilkonsol Xbox 360, når spillet efter flere forsinkelser lanceres i næste måned.

Dermed bliver Hitman det første danskudviklede spil til den næste generation af spilkonsoller som Xbox 360 og Sonys Playstation 3.

Spillet er blevet forsinket flere gange, senest da spilforlaget SCi købte Eidos, som ejer danske IO Interactive.

Administrerende direktør Janos Flösser er nu glad for de forsinkelser, der har ramt spillet.

- Økonomisk set har det kostet flere penge, men omvendt har det betydet, at vi kan komme op på næste generation af spilkonsoller på et meget tidligt tidspunkt. Det er absolut et moralsk løft, at man ikke sakker bagud på sådan et marked, siger han.

Dansk kultursucces

Det har således været en betingelse fra Microsoft, at spillet udkommer til Xbox 360, der har været på markedet i fire måneder, samtidig med andre formater.

IO Interactive har i over to år arbejdet på spilteknologien til den næste generation af spilkonsoller, og de seneste fire måneder har 10 mand udelukkende arbejdet med Xbox 360-udgaven.

Forhåbningerne til spillet - som også udkommer til Xbox, Playstation 2 og pc - er tårnhøje, efter et stort tocifret millionbeløb er skudt i udviklingen.

Janos Flösser håber på at nå samme salg som Hitman Silent Assassin, der er solgt i mere end tre millioner eksemplarer og med en milliardomsætning er blandt de største danske kultureksport-succeser nogensinde.

Spillet er ikke bare vigtigt for IO Interactive med omkring 150 ansatte i Danmark.

Også den britiske ejer, SCi, er afhængig af en ny megasucces, hvis det børsnoterede selskab skal indfri forventningerne til et overskud i 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere