Et virksomhedssystem, der er skræddersyet til brugerens branche, kan anvendes i firmaets afdelinger over hele verden, og som bygger på en serviceorienteret arkitektur (SOA).
Sådan ser fremtidens ideelle ERP-system ud.
Det er det billede, der tegner sig hos konsulenthuset Herbert Nathan & Co.
Alle systemer gennemgået
De seneste måneder har firmaet gennemgået alle de ERP-systemer (Enterprise Resource Planning), der bejler til de 1.000 største danske virksomheder.
Der viste sig at være 17 systemer, der opfylder den definition.
Resultatet af undersøgelsen er en rapport, der ventes klar i april, men allerede nu er hovedkonklusionerne klar:
– Næsten alle leverandørerne satser på brancheløsninger. Det hænger sammen med, at kernen i systemerne nu er så udbygget i forhold til målgruppen, at der ikke er brug for mere, siger partner Peter Ulka fra Herbert Nathan & Co.
Globalisering en vigtig faktor
I forbindelse med rapporten skulle leverandørerne oplyse, hvad de mente ville drive det danske ERP-marked i de kommende år.
Her var globalisering den faktor, flest pegede på. Både produktionen af varer og afsætningen af dem bliver global. Det stiller nye krav til ERP-systemerne:
– De skal kunne håndtere flere valutaer, forskellige landes lovgivningsmæssige krav og flere sprog. Endvidere kan nogle kunder ønske, at der findes lokale folk med viden om systemet de steder, hvor det skal bruges, siger han.
Indrettes til globalt brug
Derudover skal selve systemets funktionalitet være indrettet til global brug.
For eksempel skal man kunne definere varestrømme rundt om i verden: Hvis varen designes i Midtjylland og produceres i Kina, er der ingen grund til at sende den over Midtjylland på vej til butikken i Australien.
Globaliseringen medfører også, at virksomhederne får øget konkurrence, og derfor skal de være mere effektive.
Det forsøger de blandt andet at blive ved at indføre nye ERP-løsninger.
På teknologisiden oplyser alle leverandørerne, at de enten har eller arbejder på at få en SOA-baseret arkitektur. Men Peter Ulka gør opmærksom på, at de fortolker begrebet på flere måder.
Består af byggeklodser
– Teknisk set består en serviceorienteret arkitektur af nogle byggeklodser, web services, der kommunikerer med hinanden, typisk via XML-baserede beskeder. Mange af leverandørerne er ved at give deres systemer sådan en arkitektur. Men det betyder ikke, at de gør disse web services offentlige, og at det uden videre bliver muligt direkte at koble web services fra forskellige leverandører sammen, siger han.
Teknologien indeholder ellers en potentiel mulighed for, at kunderne får frihed til at sammensætte systemer, hvor de vælger de bedste komponenter fra hver enkelt leverandør.
Hvis det bliver tilfældet, kommer SOA til at betyde et brud med den fremherskende tendens de senere år.
Satser på ét system
Her har virksomhederne typisk valgt at satse på ét enkelt system, der kunne løse alle opgaver, frem for at vælge markedets bedste enkeltstående systemer til de mange delopgaver.
– I teorien kan man så forestille sig, at man kan kombinere rammeaftalemodulet fra ét system med indkøbsmodulet i et andet system. Så langt er vi slet ikke endnu, men jeg tror, at det vil komme. Leverandørerne vil blive presset af kunder og konkurrenter til at åbne deres systemer, mener Peter Ulka.
Han ser også web services som en ny mulighed for indholdsleverandører.
Som eksempel nævner han et firma som Krak, der udvikler web services, firmaer kan abonnere på.
Således kan man forestille sig, at når en kunde skal oprettes i ERP-systemet, udfylder sælgeren telefonnummeret og klikker på en knap.
Via en web service kommunikerer ERP-systemet med Kraks vejviser og modtager kundens navn, adresse, branchekode og andre oplysninger.
Vil spare arbejde
– Det vil både spare arbejde og sikre højere datakvalitet. For eksempel får man udfyldt branchekoden, som man ellers let kan glemme. Så firmaer som Krak og kreditoplysningsbureauer er nye spillere i ERP-verdenen – de kommer ikke til at lave ERP-systemer, men de kan tilbyde information, som ERP-systemerne kan trække på, siger han.
Han ser også en rolle for web services i forhold til virksomhedernes underleverandører.
For eksempel kan man oprette en ordre i ERP-systemet. Når den er færdig, skal varerne sendes ud til kunden. Så forhører systemet sig via web services hos transportfirmaerne for at høre, hvem der hurtigst og billigst kan befordre varen.
Rapporten afdækker også en tendens, der hedder konsolidering og integration. ERP-branchen har de senere år været præget af mange opkøb. Nu har leverandørerne en stor udfordring med at integrere de systemer, de har opkøbt.
SOA kan spille en rolle
– Her kan SOA også spille en rolle, idet det kan blive en teknologi, der gør integrationen lettere. Samtidig er der også interesse for integration på kundesiden:
Virksomhederne vil gerne knytte deres systemer tættere sammen, siger Peter Ulka.
Endelig er der en klar tendens hos leverandørerne til at gøre systemerne nemmere at bruge.
– De fokuserer på brugeroplevelsen: Hvor let er systemet at komme i gang med og at bruge i hverdagen? Det hænger sammen med, at den grundlæggende funktionalitet er på plads. Så kan de bruge ressourcer på at gøre det lettere at bruge, siger han.
Flere muligheder for selvbetjening
Det skyldes også, at der over de sidste fem år er kommet flere selvbetjeningsmuligheder.
Det medfører, at det ikke længere kun er økonomiafdelingen, der bruger ERP-systemet. Nu kan alle medarbejdere bruge det til for eksempel at indtaste indkøbsrekvisitioner, timesedler og andet.
Undersøgelsen spurgte leverandørerne, hvor de følte sig stærke og mente, at deres produkt adskilte sig fra de andre. Svarene var stort set enslydende: Vores produkt er fleksibelt, billigt at implementere, globalt og skalerbart.
– De ens svar viser, at leverandørerne ikke ved meget om, hvor deres konkurrenter er henne, bemærker Peter Ulka.
Han gør opmærksom på, at på hvad han kalder “PowerPoint-niveauet” er systemerne meget ens.
Derfor skal kunder køre en struktureret anskaffelsesproces, før de køber et nyt ERP-system