Syddansk Universitet podcaster forelæsninger

Tema: Syddansk Universitet tilbyder nu en ny form for e-læring til studerende. Podcasts med forelæsninger skal være et supplement til undervisningen på universitetet.

Syddansk Universitet (SDU) tænker nye tanker, når det handler om elektronisk fjernundervisning.

De studerende kan nu nemlig hente den nye single med Junker, et album med Anna David og så lige en podcast fra forelæsningen på erhvervsøkonomi i fredags ind på deres mp3-afspiller.

Universitetet tilbyder som det første i Danmark podcasts af forelæsninger.

Ideen er ikke at give de studerende en undskyldning for at skulke.

Et supplement

Initiativet er ment som et supplement til undervisningen, så man kan følge med, selv om man har været fraværende, eller hvis man vil have repeteret sidste uges pensum, fortæller Bjarne Nielsen, som leder podcastprojektet på SDU.

Podcasten er et godt supplement til undervisningen, fortæller HA-studerende Robert Kisic på gangen efter fredagens tre timer lange forelæsning på erhvervsøkonomi i Odense.

- Jeg kan sagtens forestille mig, at man bliver bedre til at finde løsninger på problemer, fordi muligheden for genhør gør det nemmere at forstå pointerne, siger Robert Kisic.

Flere fag

Podcast af undervisningen vil aldrig kunne stå selvstændigt som undervisningsform. Men det vil være et godt supplement til undervisningen og vores e-læringssystem Blackboard, mener Bjarne Nielsen.

- Det største handicap ved podcast og e-læring generelt er, at læreren ikke ved, om eleven har forstået budskabet. Det kræver nemlig stadig kropsprog og interaktion, pointerer Bjarne Nielsen.

Foreløbig er det kun studerende på erhvervsøkonomi, som kan genhøre forelæsningerne som podcast.

Men det er tanken, at flere fag på sigt skal med i ordningen, som fra maj også vil inkludere videocast fra forelæsningerne.

Dermed vil de studerende også kunne se tavlen, lærerens mimik og kropssprog.

Ingen tomme stole

Selv om de studerende i et halvt års tid har haft muligheden for at forberede sig ekstra godt ved hjælp af podcasts, oplever professor i finansiering ved SDU Klaus Munk ikke mere spørgelystne mennesker i salen ved sine forelæsninger.

Omvendt møder han heller ikke en tom sal om fredagen.

- Det er et sjovt projekt. Det bliver spændende at se, hvor meget de studerende faktisk får ud af det, siger han.

At Klaus Munk nu potentielt taler til hele verden ved sine forelæsninger, påvirker ikke hans måde at undervise på.

Det generer ham heller ikke, at han bliver videofilmet fra maj.

- Indtil videre er det ikke noget, jeg tænker over, siger han.

Det er en problemstilling, som universitetet har overvejet nøje, siger Bjarne Nielsen.

Høj kvalitet vigtig

Derfor er det besluttet, at de kommende videopodcasts skal være af høj kvalitet og lødighed, fordi de formentlig når ud til en bredere målgruppe end blot de studerende.

- Vi forestiller os, at videopodcast af strækøvelser og den slags kunne være interessant for de idrætsstuderende. Samtidig er det et eksempel på indhold, som kan interessere en bredere forsamling end blot de studerende, siger Bjarne Nielsen.

Umiddelbart ser det ud til, at de studerende har taget podcastingen til sig på Syddansk Universitet.

Men om de rent faktisk får noget ud af det, finder universitetet først ud af i slutningen af semesteret.

Der planlægger universitetet nemlig en spørge-undersøgelse blandt eleverne, som vil klarlægge deres mening om de transportable forelæsninger.

Relevante link

Podcasts på Syddansk Universitet

Computerworld sætter i den kommende tid fokus på e-læring. Kommentarer til teamet kan sendes til k.madsen@cw.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere