Øje-skanninger beskytter Telias hellige haller

Tema: En scanning af øjet er blandt de mest sikre og brugervenlige biometriske løsninger. Det benytter Telia Stofa sig af, når virksomhedens nerve, selskabets internet-backbone, skal beskyttes.

Inden for en meters afstand spejler man sit øje, og med et klik går døren op.

Sådan er dagligdagen for de cirka 10 mennesker, der har adgang til Telia Stofas internet-backbone hos virksomhedens hovedafdeling i Horsens.

– Det er hjertet i vores virksomhed, så derfor ville vi have det bedste af det bedste, siger kundeservicedirektør Karsten Havelund Skøtt, som også har ansvaret for de bygninger, hvor virksomheden har til huse.

Krævede tilvænning

Virksomheden har haft løsningen i cirka et år, og Karsten Havelund Skøtt har endnu kun oplevet, at medarbejderne var glade for den.

– Selvfølgelig er det teknikere, det drejer sig om, og de kan godt lide ny teknologi, men derfor skulle de alligevel vænne sig til iris-scanneren. Det er jo ikke en nøgle, der skal drejes, siger han.

Men Karsten Havelund Skøtt fortæller, at alle dog var fortrolige med systemet efter ganske få forsøg.

Pengene værd

En iris-løsning er markant dyrere end en løsning med fingeraftryk. Det mener Rasmus Pedersen, der er salgsdirektør i Vitani, som gennem tre år har beskæftiget sig med biometriske løsninger både som distributør og som systemintegrator.

Vitani beskæftiger sig eksempelvis også med både håndgenkendelse, venegenkendelse og iris-scanninger.

Ifølge ham er det stadig fingeraftryk, der er den mest brugte biometriske løsning, og det er også den billigste løsning.

Til gengæld er iris-scanning lang mere sikker, siger han.

Med den opnåede sikkerhed, synes Karsten Havelund Skøtt ikke, at løsningen med iris-scanningen har været for dyr

Med tiden kan han endda sagtens forestille, at alle i virksomheden skal bruge deres øje som adgangstegn.

– Det er ikke noget, som vi har talt om, men på længere sigt ville det være rart, hvis vi kunne smide alle adgangskortene væk, siger han.

Ingen ultimative løsninger

Når det kommer til biometriske løsninger, er det svært at pege på en, som er den ultimative.

– Det kommer an på, hvad løsningen skal bruges til. Der er forskel på, om det er en pc, der skal låses op, eller om det er døren til virksomheden, siger Rasmus Pedersen.

Rasmus Pedersen mener, at det kun er toppen af isbjerget vi har set med hensyn markedet for biometriske løsninger.

– Uden for landets grænser går det rigtig stærkt, og det begynder også at ligne noget herhjemme. Vi forventer, at første kvartal af 2006 bliver lige så stort som andet halvår af 2005, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere