Danmark i front med mobil biometri-løsning

Tema: En lille dansk virksomhed har optaget globalt patent på et mobilt biometrisk smartcard, som i foråret skal gennemgå ”proof of concept” i flere danske virksomheder.

Fingeraftryk skal ikke ligge i en central database, men være det, der får et nyt smartcard til overhovedet at virke, hvis det står til den danske virksomhed Quard Technology.

Helt grundlæggende er kortet at betragte som en dynamisk pinkode-generator, der for hver gang kortet aktiveres med kortholderens fingeraftryk, viser en ny otte-cifret kode.

Kortet er udstyret med swipe-sensor, processor, display og et batteri, hvis levetid giver op til 2.000 læsninger.

Ingen server

Når kortholdernes fingeraftryk ikke skal ligge på en server noget sted, behøver datatilsynet ikke tage stilling til, hvorvidt der er regler for registrering, der bliver overskredet.

- Hvis en virksomhed, institution eller lignende vælger at benytte løsningen, kræver det bare, at der ligger et program i systemet, der kan genkende det mønster af koder, som kortet genererer, mener direktør Uffe Clemmensen.

Han fortæller, at koden løber i et fast forløb, som programmet så holder op mod sin egen række af koder i et matchende par.

Kodeforløbet, som umiddelbart er løsningens svaghed, er dog ikke sådan lige at gennemskue. Der er cirka 24 millioner potentielle koder, som genereres i vilkårlig rækkefølge.

– Vi har enten været heldige eller dygtige. Diskussionen herhjemme går meget på privacy, og når personlige oplysninger ikke er samlet centralt, så giver det en tryghed, siger han.

Næste generation

Virksomheden forventer, at anden generation af kortet kommer i maj måned i år.

Det eksisterende kort er fem millimeter tykt, hvor næste generations kort kommer ned på to millimeters tykkelse.

Målet er en millimeters tykkelse, hvilket ville betyde, at kortene svarer til eksisterende kort.

Aftaler i hus

Quard Technology har aftaler med flere virksomheder om en ”proof of concept”-proces.

– Vi har kontakt til både danske og europæiske virksomheder, men de fleste ønsker at holde kortene tæt ind til kroppen, siger Uffe Clemmensen.

I sommeren 2005 investerede CAT-Symbion 1,5 millioner kroner i virksomheden, og Uffe Clemmensen fortæller, at virksomheden er ved at gøre klar til en ny investeringsrunde.

– Det er bestemt ikke gratis at vente. Men hvis alt går planmæssigt, så kommer der gang i salget inden sommerferien, siger han.

Ny software

Virksomheden har måske også god grund til at være fortrøstningsfuld, for det patent, som selskabet har udtaget på dets system har endnu ikke mødt indsigelser.

Uffe Clemmensen fortæller, at virksomheden for nylig også søgt patent på en ny software.

Softwaren skal mindske de begrænsninger, der ligger i forhold til den vinkel, fingeraftrykket skal aflæses i, og som typisk ikke må afvige mere end 10 til 15 grader.

Den nye software skal gøre aflæsningen mere brugervenlig, da aflæsningen ikke længere behøver at udføres helt så præcist.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere