BBC-spiludvikler satser på Danmark

En invitation fra den danske regering samt en dansk kæreste har lokket den britiske spiludvikler Gameware til at åbne kontor i København. Nu skal DR overbevises om 3D-spil direkte på tv.

Det britiske spilfirma Gameware vil anvende København som brohoved til at komme ind på det nordiske marked med selskabets spil, der fungerer på tværs af nettet, mobiltelefoner og tv.

I første omgang beskæftiger kontoret kun Paul Tyler, der de seneste 11 år har arbejdet for BBC, men som nu skal hjælpe Gameware med at sætte fokus på tv-delen i selskabets spil.

Paul Tyler er flyttet til Danmark sammen med sin danske kæreste, efter Udenrigsministeriet gennem dets program Invest in Denmark først tog fat i det britiske firma.

- Konvergens betyder, at broadcastere nu bliver mere interesseret i internettet og mobiltelefoner, mens andre omvendt bliver mere interesseret i tv. Så vi arbejder med at skabe underholdningsformater, der virker på tværs af en række platforme, fortæller Paul Tyler.

3D-monstre på tv

For BBC har Gameware skabt konceptet BAMZOOKi, som selskabet nu vil forsøge at afsætte til DR og andre nordiske tv-stationer.

Med BAMZOOKi kan børn på nettet skabe deres egne væsener, også kaldet zooks, som kæmper mod andre børns skabninger. 32 bliver udvalgt til at kæmpe mod hinanden på tv i en blanding af direkte fjernsyn og 3D-animationer.

Det kendes også som "augmented reality", som er noget det danske spilfirma Augmented Media arbejder med.

Dermed adskiller Gameware sig fra danske spilselskaber som NDS Denmark og Craftwork, der satser på spil til de settopbokse, der står under tv'et.

- Vi arbejder mere med den måde, hvor formatet virker på tværs af formater. Noget, du laver på internettet, kan have indflydelse på noget, som bliver sendt på fjernsynet, siger Paul Tyler.

Gameware udvikler også et større spil til Nokias næste generation af mobiltelefoner, og Paul Tyler vil med tiden kigge på at tilknytte danskere til firmaet, formentlig dog gennem freelance-aftaler.

Det danske kontor holder til i it-væksthuset 5te på IT-Universitetet i København.

Relevante link

Præsentationsvideo for tv-konceptet BAMZOOKi

BAMZOOKi hos BBC




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere