Svenske pirater vil i Riksdagen

Det nye svenske parti Piratpartiet sigter efter en plads i den svenske Riksdag, hvor det vil arbejde for en komplet ophævelse af ophavsretten.

En gruppe svenske fildelere vil med partistifter Rickard Falkvinge i spidsen forsøge at blive valgt ind i den svenske pendant til Folketinget, Riksdagen.

Det skal ske med deres nyetablerede parti Piratpartiet, der officielt blev stiftet nytårsdag med søsættelsen af dets website.

Piratpartiet har kun ét punkt på partiprogrammet, og det er helt at få afskaffet ophavsretten i Sverige.

Million besøgende

Partiet har fået særdeles stor omtale i Sverige, hvilket har overrasket 34-årige Rickard Falkvinge - eller Rick Falconwing, som han også kalder sig - en del.

Hans website fik eksempelvis en million besøgende allerede den første dag, den var i luften.

- Det ser ud, som om der er et enormt stort undertrykt behov, siger Rickard Falkvinge til idg.se.

Han er af den opfattelse, at de fleste svenskere i bund og grund er imod ophavsretsloven, men at det ikke er nået igennem til de svenske politikere og magthavere. Det skal hans parti rette op på.

- I dag findes der masser af musikere, der brænder for deres musik og som gør det gratis i fritiden, mens pladeselskaberne tager 189 (svenske, red) kroner for en cd, hvor blot de 4,50 kroner går til kunstneren. Det kan ikke være rigtigt, siger han til idg.se.

De kan leve af at optræde

Her fremfører han også, at han ikke angriber spørgsmålet om, hvorvidt musikere og andre skal have betaling for deres arbejde.

- Men ophavsretten, der gør, at man skal betales flere gange for sit arbejde, er et relativt nyt påfund. Tidligere har kunstnerne jo ernæret sig ved eksempelvis at optræde, siger han.

Piratpartiet mener, at der findes omkring en million fildelere i Sverige. Af dem skal under fjerdedel stemme på Piratpartiet til næste Riksdagsvalg, hvis partiet skal sikres plads.

Det tror Rickard Falkvinge godt kan lade sig gøre.

- Fildelerne i Sverige er förbannade over, at de kriminaliseres over en nat, siger han.

Relevant link

Piratpartiet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren