21-årig amerikaner tilstår angreb på eBay

En 21-årig amerikansk mand står til op til 10 års fængsel og bødestraf efter at have forsøgt angreb på auktionssitet eBay ved hjælp af en computerorm.

En 21-årig amerikansk mand har tilstået ved hjælp af en computerorm at angribe internet-auktionssitet eBay, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Anthony Scot Clark fra staten Oregon har over for den offentlige anklagemyndighed tilstået, at han helt bevidst har forsøgt at skade en sikret computer.

En sådan forbrydelse kan ifølge anklagemyndigheden straffes med op til 10 års fængsel og med bøde på op til det dobbelte af, hvad forbrydelsen kan have kostet i skade.

I juli og august 2003 inficerede den 21-årige sammen med andre omkring 20.000 computere med en computerorm, der sendte de inficerede computere på besøg på eBay.

De mange besøg overbelastede eBay. En talsmand fra auktionssitet afviser imidlertid at fortælle, hvad skade eBay led som følge af de mange besøg.

Talsmanden hilste dog nyheden om den 21-årige amerikaner på anklagebænken velkommen.

- Vi tager sikkerheden på eBay og for vores brugere meget alvorligt, og vi mener, at denne sag vil sende et ret klart budskab om, at vi retsforfølger alle, som laver lignende forsøg, siger Chris Donlay fra eBay.

Anklagemyndigheden oplyser, at skaderne er opgjort til mellem titusinder og millioner af dollars, og at dommeren vil fastsætte beløbet, når sagen kommer for retten i april 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere