Russere udnytter nyt alvorligt hul i Windows

Et nyt sikkerhedshul gør det muligt at afvikle programmer på selv fuldt opdaterede Windows-pc'ere. Russere udnytter allerede hullet.

Et sikkerhedshul i Windows ødelægger nu julefreden for brugerne af Microsofts webbrowser Internet Explorer.

Hullet findes i filformatet WMF, Windows Metafile, og gør det muligt at afvikle vilkårlig kode på Windows-systemer. Indstillingerne i Internet Explorer gør, at koden også kan afvikles automatisk via webbrowseren.

Det danske sikkerhedsfirma Secunia betegner hullet som ekstremt alvorligt.

Secunia har med et fuldt opdateret testsystem besøgt en webside, som det lykkedes at køre kode på maskinen.

- Der er kun én løsning lige nu, og det er at sætte indstillingerne i Internet Explorer til de højeste sikkerhedsinstillinger. Det gør, at nogle sider ikke fungerer, men det handikap må man leve med, siger teknisk chef Thomas Kristensen.

Angiveligt har russiske svindlere allerede skabt websider, der udnytter hullet, ligesom de med spam-mails har forsøgt at lokke brugere ind på siderne.

Hullet er først blevet offentliggjort i dag, og Microsoft har endnu ikke givet lyd fra sig.

- Givet Microsofts rutiner for at udvikle og teste sikkerhedsopdatering, så vil der gå nogle uger, før de er klar, mener Thomas Kristensen.

Sikkerhedshullet berører ikke browserne Firefox og Opera, men man skal her fortsat holde sig langt væk fra at åbne WMF-filer på sit Windows-system.

Hos Microsoft Danmark oplyser produktchef Nis Bank Lorenzen, at hullet har været kendt siden i går, tirsdag.

- Vi har selvfølgelig også modtaget rapporter og kigger på det, men vi har ikke nogen tid på en eventuel løsning. Det kræver umiddelbart en aktiv indsats fra brugeren, så det vil være en god ting at følge de gængse råd om, hvor man surfer rundt, siger han.

Microsoft opfordrer indtil videre derfor brugerne til kun at besøge hjemmesider, de har tillid til.

Relaterede link

Secunias beskrivelse af sikkerhedshullet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere