It-giganter vinder retten til ipod.dk og froogle.dk

De amerikanske it-selskaber Google og Apple har vundet retten til de danske domænenavne ipod.dk og froogle.dk, fordi der er tale om registrerede varemærker.

Den seneste række af afgørelser fra Klagenævnet for Domænenavne giver nu it-giganterne Google og Apple retten til de danske domænenavne froogle.dk og ipod.dk.

Danske Niels Thorndahl registrerede i december 2002 domænet froogle.dk, der er navnet på en af Googles søgetjenester, mens firmaet Dubious i april 2003 registrerede ipod.dk, der er navnet på den succesfulde MP3-afspiller fra Apple.

Klagenævnet for Domænenavne finder dog, at der i begge tilfælde er tale om registrerede varemærker, som tilhører de amerikanske selskaber.

Danskerne har derfor fire uger, inden domænenavnene overdrages til Google og Apple.

Froogle.dk har indehaveren Niels Thorndahl ifølge egne oplysninger primært brugt til e-mail-adresser.

Han afviser i sit svar til Klagenævnet, at der er tale om domænepirateri. Han begrunder det med, at han på Computerworld.dk netop har deltaget aktivt i debatten mod domænepirater.

Google har også på internationalt plan kæmpet mod domænet Froogles.com, men den side eksisterer endnu.

Domænet ipod.dk har været brugt til nyheder om Apples populære musikafspiller, men en tekst på siden oplyser nu om, at den efter afgørelsen i Klagenævnet lukkes.

Det er ikke første gang, at Apple har været sent ude med at registrere danske domænenavne. Selskabet sikrede sig først itunes.dk i marts, da den danske indehaver efter omtale i Computerworld frivilligt gav domænenavnet til Apple.

I en tredje sag fra klagenævnet har det svenske firma Scandinavian Hosting Company mistet domænenavnene wwwyahoo.dk og yaho.dk.

Selskabet har aldrig svaret på klagenævnets henvendelser.

Relevante link

Afgørelse om ipod.dk fra Klagenævnet for Domænenavne (PDF)

Afgørelse om froogle.dk fra Klagenævnet for Domænenavne (PDF)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere