Outsourcingvirksomhed femdobler bemandingen

Kring Technologies med stifter Martin Kring i spidsen vokser både herhjemme og i de lande, hvor selskabet laver softwareudvikling for kunder. Alene i år er medarbejderantallet femdoblet i Danmark. Og der mangler stadig flere folk.

Outsourcingvirksomheden Kring Technologies fortsætter oprustningen på medarbejdersiden såvel herhjemme som i henholdvis Indien og Ukraine, hvor selskabet tilbyder softwareudvikling inden for en lang række programtyper.

Desuden har man for nylig åbnet kontor i Norge og ansat direktør Hans Henrik Holven til at varetage forretningen der.

Selskabet er vokset fra i 2004 at have 65 ansatte, heraf fire i Danmark, til nu at have 160 ansatte, heraf 20 herhjemme.

Outsourcing skaber job

Og der er stadig bud efter mindst seks-syv nye danske ansatte.

Derfor mener direktør Mikael Munck, at det er helt forfejlet at tale om, at outsourcing koster danske arbejdspladser.

- Allerede næste år håber vi at være 40 mand i Danmark, siger han.

Selskabet benytter en model, hvor der altid er en skandinavisk projektleder tilknyttet en arbejdsgruppe i udlandet.

Kring vil altså også skulle ansætte en hel del nye softwareudviklere i henholdsvis Indien og Ukraine, hvor der efterhånden bliver rift om de bedste folk.

Fuldtidsdanskere i Indien og Ukraine

Derfor har man nedsat HR-afdelinger i Indien og Ukraine, hvor to fuldtidsansatte danskere udelukkende bruger tiden på at finde frem til de gode hoveder, forklarer medstifter Martin Kring.

Kring har ikke mindst kastet sig over .NET-opgaver, som rigtig mange danske virksomheder i disse år har brug for softwareapplikationer til.

Men man bevæger sig længere og længere ind andre kritiske forretningsapplikationer som Oracle, SAP og IBM-produkter.

- Det er også derfor, vi skal have en vis volumen, for vi vil være heldækkende på applikationsudvikling – uanset platform, siger direktøren.

Overtog Developmate

I sommer overtog Kring Technologies kunder og ansatte i selskabet Developmate og dermed en række ansatte i henholdsvis Danmark og Ukraine.

Dermed fik man også ansat den erfarne udlandsdansker Jens Brinksten, som i over 15 år har arbejdet i Østeuropa som landechef for en række internationale virksomheder, herunder som landedirektør for Ernst & Young.

- Der vil i de kommende år i stigende grad være fokus på leverancemodellerne i sourcing-opgaver - ikke kun prisen. Mange CTO'er og CIO'er vil spørge, om det hænger sammen med resten af virksomhedens strategi, siger Mikael Munck.

Til trods for, at de to gerne taler om Krings vækst på medarbejdersiden, holdes økonomien langt tættere på kroppen, indtil året er overstået.

Men selv om Mikael Munck ikke kan lokkes til at udlevere et estimeret omsætningstal, lover han overskud i indeværende år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere