Skype klar med videotelefoni

En ny udgave af Skype gør det muligt at se dem, man snakker med, ved hjælp af et webkamera. Både Creative og Logitech vil sende webkameraer i handlen til Skype, der også har indgået en weblog-aftale.

Der bliver nu mulighed for både at se og høre hinanden ved hjælp af tjenesten Skype, som for få måneder siden blev solgt til amerikanske Ebay og gjorde den danske medstifter Janus Friis til en af Danmarks rigeste personer.

Nu er en beta-udgave af Skype 2 tilgængelig. Med den kan man ved hjælp af webkameraer se hinanden, når man snakker. En funktion, der længe har været tilgængelig i lignende tjenester fra Microsoft og Yahoo.

Skype har indgået aftaler med producenterne Creative og Logitech, som begge er klar med Skype-certificerede webkameraer.

Ifølge Jonas Kjellberg, nordisk chef for Skype, har brugerne længe efterspurgt muligheden for at kunne se hinanden.

Han mener også, at Skypes infrastruktur, hvor der ikke er centrale servere, men i stedet trækkes på brugernes båndbredde, beviser sit værd, når der udvides med mere krævende videosignaler.

- Det her kan vi køre til alle anvendere, uden at vi skal investere i en stor serverpark og internetliner. Brugerne må selv sørge for at have den infrastruktur, siger Jonas Kjellberg.

Ifølge ham findes 30 procent af Skypes brugere i erhvervslivet, og han forventer, at videotelefoni også her vil blive taget til sig.

Med den nye udgave af Skype er der også indgået en aftale med Six Apart, som har skabt weblog-softwaren Typepad. Bruger man den, kan man fremover vise, om man er tilgængelig i Skype. Det bliver samtidig muligt at ringe op direkte fra en weblog.

En rapport fra OECD viste tidligere på året, at danskerne er det folkefærd i verden, som mest benytter sig af Skype til at ringe via internettet.

Relevante link

http://www.skype.com/download/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel