Kort nyt fra it-verdenen

Microsoft vil lancere Vista til august. FICS skal levere ESDH til Roskilde storkommune. Krak.dk barsler med dårlige betaler-tjek. Danske Ciklum udvider i Ukraine.

Microsoft vil lancere Vista til august

Microsoft planlægger at lancere den næste version af styresystemet Windows, Vista, allerede i august. Det fremgår af intern blog udarbejdet af Corporate Vice President i Windows's udviklingscenter, Chris Jones, som avisen Business Week har fået adgang til. Det har ellers tidligere heddet, at Microsoft først ville være klar med Vista til december næste år - primært på grund af tidsproblemer. Af bloggen fremgår det imidlertid, at Chris Jones ikke vil modtage sin bonus, hvis ikke Vista er klar til at køre ud i butikkerne i høj kvalitet og med samtlige væsentlige dele intakte senest 31. august 2006.

FICS skal levere ESDH til Roskilde storkommune

FICS Danmark skal levere et nyt system til elektronisk sags- og dokumenthåndtering til Roskilde Kommune, der efter sammenlægningen med Gundsø og Ramsø Kommuner har fået 80.000 indbyggere. Systemet skal leveres til 2.000 brugere. Kontrakten er på 1,6 millioner kroner. FICS med blot 11 medarbejdere er blandt de mindre leverandører af ESDH og hører ikke under den rammeaftale, som staten tidligere har indgået med tre leverandører.

Krak.dk barsler med dårlige betaler-tjek

Krak.dk vil snart give brugere direkte adgang til oplysninger om, hvor gode 75.000 dårlige betalere er. De 75.000 dårlige betalere er alle registreret i Debitor Registret. Med systemet skal man blot klikke en virksomhed frem og klikke på et ikon for at få at vide, om en bestemt kunde er registreret som dårlig betaler.

Danske Ciklum udvider i Ukraine

Danske Ciklum, der kører kodefabrikker i Ukraine, udvider og åbner nye kontorer. De kommer til at ligge i byerne Donetsk og Kiev. Ifølge grundlægger Torben Majgaard beskæftiger selskabet i dag 170 medarbejdere, der primært arbejder for danske kunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere