KMD taber terræn i de nye kommuner

Mens KMD kæmper med den praktiske sammenlægning af de nye storkommuners it-systemer, trænger konkurrenternes systemer til økonomistyring ind på markedet.

Kampen om økonomistyringssystemer i de 98 nye kommuner bevæger sig ind i en afgørende fase, og KMD får kamp til stregen.

De kommunale fusioner betyder nemlig, at mange kommuner skal vælge nyt system, og EDB Gruppen og Fujitsu haler ind på KMD.

Den kommunale it-kæmpe KMD er ellers på vej med et SAP-baseret system, men det kan først leveres i løbet af 2006 – og det får flere kommuner til at vælge andre systemer, der er klar til brug.

Allerede nu har Fujitsu fået 24 af de gamle KMD-kommuner ind i folden til sit Axapta-baserede Prisme-system. Det betyder, at Fujitsu efter fusionerne har sat sig på 11 af de nye storkommuner – blandt andet Ny Esbjerg og Viborg.

– Vi fornemmer, at kommunerne ikke tør vente på, at KMD lancerer deres løsning i 2006, når de kan få et driftsikkert system allerede nu – i god tid før kommunalreformen træder i kraft. Det gør, at der er opbrud i markedet, og det kommer os til gode, siger salgschef Jan Pedersen fra Fujitsu.

Strategien for Fujitsu er klar: Ved at sælge Fujitsu-systemet til en stærk nøglekommune, øger man sin chance for at brede systemet ud til de mindre fusionspartnere – og på den måde kan man vælte KMD af pinden.

Reel mulighed for konkurrence

Kommunerne forventes at få et stort arbejdspres i løbet af 2006, fordi de også på it-siden skal være fuldt fusionerede allerede fra 1.januar 2007.

Derfor vælger flere kommuner at få økonomistyringssystemet på plads nu, fordi det er en af de mest overskuelige opgaver, og fordi systemerne er klar, så de hurtigt kan komme i gang.

– Dermed får kommunerne fordel af, at de i god tid får opbygget kompetencer – i stedet for at skulle gøre det samtidig med en masse andre ting, siger Jens Hargaard, business manager for salg til den offentlige sektor hos EDB Gruppen.

Analysehuset IDC vurderer, at økonomistyringssystemerne er et af de få områder, hvor det reelt er muligt at konkurrere med KMD. Det har Fujitsu udnyttet i Ny Næstved Kommune, som har valgt at udskifte KMD’s økonomistyringssystem i de fire kommuner, Næstved skal fusionernes med.

– Vi har kørt Fujitsus Prisme-system siden 2002. Det var for usikkert for os at satse på et nyt, uprøvet system som det, KMD er på vej med, men som endnu ikke er færdigudviklet. Økonomistyring er et afgørende system, som vi skal bruge snart, når vi skal lægge budgetter for den nye kommune, siger Peter Pedersen, økonomichef i Ny Næstved Kommune.

Dyr udskiftning

EDB Gruppen har i løbet af 2005 fået 13 nye kommuner som kunder. Det skyldes, at de eksisterende otte kommuner har valgt at brede systemet ud over fusionsparterne. Derfor har EDB Gruppen også otte kommuner efter fusionerne – men til gengæld med dobbelt så mange brugere.

I KMD nedtoner områdedirektør Leif Ilsø dog konkurrencesituationen.

– Det vigtigste for kommunerne er sikker drift 1. januar 2007 – og så er det ikke så overraskende, at nogle kører videre med det eksisterende system – eller det som den største af fusionskommunerne anvender, siger Leif Ilsø.

Han er af den opfattelse, at 70 af de nye storkommuner har valgt KMD som leverandør.

Ifølge Kommunernes Landsforening går under ti procent af kommunernes it-budgetter til økonomistyring. I praksis er det dog dyrt at skifte et system ud, fordi det kræver ændrede sagsgange og efteruddannelse.

Denne artikel er fra dagens trykte udgave af Computerworld. Læs mere i avisen på side 8.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere