Tele2 vil være amigo med indvandrere

Tele2 er klar med et nyt mobilkoncept, der med billigere priser på opkald til lande som Pakistan fra mobilen henvender sig specielt til de etniske minoriteter.

Tele2 har udset sig de etniske minoritetsgrupper som en særlig interessant målgruppe for mobiltelefoni.

Teleselskabet lancerer et nyt taletidskort til mobilen, hvor brugerne kan slippe med 89 øre per samtaleminut til 43 lande og sende sms'er for 50 øre.

- Det gør vi for at komme ind på et stort marked, som de etniske grupper er i Danmark, siger markedsdirektør Thomas Nistrup fra Tele2.

Taletidskortet, som Tele2 har navngivet "Amigo", er i praksis et skrabekort, som man køber på posthuset eller i kiosken. Derefter fritskraber man en kode, indtaster koden i telefonen og har derefter adgang til at ringe til de reducerede priser.

Det er således kun kunder med SIM-kort fra Tele2, de såkaldte Tele2Mobil Tank Op-kunder, der kan bruge skrabekortet.

Markedsdirektøren vurderer, at priserne i mange tilfælde også vil kunne konkurrere direkte med fastnetpriser og brug af de specielle forvalgskoder, der også kan købes som skrabekort.

Rent mobilprodukt uden indhold

Baggrunden er ifølge Thomas Nistrup, at Tele2 har et omfattende net bygget op i store dele af verden, som giver teleselskabet ekstra fordele ved udlandstelefoni.

- Tele2 er nu i 30 lande, og det er mange gange billigere at producere ude i verden, end det er at producere i Danmark, siger Thomas Nistrup.

Tele2 vil imidlertid ikke, som det har været tilfældet med nye mobiltilbud målrettet dels kvinder og dels homoseksuelle, tilbyde specielt indhold til målgruppen.

Det er en mulighed på længere sigt, men i tilfældet etniske minoritetsgrupper er det et rent prisudspil, oplyser Thomas Nistrup.

- Der ligger et marked, som ikke bliver tilgodeeset i dag, hvor folk ikke ringer, fordi det er for dyrt. Det er 'basic' forretning, siger Thomas Nistrup.

Blandt landene, hvor det koster 89 øre i minuttet at ringe til en anden mobil, er Chile, Japan, USA og Kina. Israel koster 1,59 kroner, Pakistan 1,89 kroner, Tyrkiet 2,39 kroner og Bosnien-Herzegovina 3,39 kroner.

Taletidskortet kan købes med henholdsvis 75 og 150 kroners taletid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere