Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Konsulenthus etablerer eget softwarefirma

Konsulenthuset NaviCom har etableret et selvstændigt selskab, TopSolutions, der via partnere blandt andet skal sælge NaviComs egne tillægsløsninger til Navision.

Konsulenthuset NaviCom, der er specialiseret i Navision-løsninger fra Microsoft Business Solutions, etablerer nu eget softwarehus.

Det nye selskab, TopSolutions, vil i første omgang sælge Microsoft-baserede løsninger udviklet i NaviCom-regi, men vil på længere sigt også inddrage løsninger fra andre.

Selskabet vil desuden selv stå for udvikling af tillægsprodukter til Navision og andre Microsoft-baserede lsøninger.

- Vi har årelang erfaring med og viden om levering af business software til virksomheder, myndigheder og organisationer, og vi mener, at vores produkter fortjener at nå ud til en bredere kundegruppe, udtaler direktør Tina Thomsen, TopSolutions.

Fra start er der otte ansatte i selskabet, hvoraf de to er hyret eksternt. Tina Thomsen kommer selv fra en stilling som underdirektør i NaviCom, hvor hun har haft ansvaret for produktudvikling.

Direktøren forventer en omsætning på 8 til 12 millioner kroner i løbet af selskabets første 12 måneder. Målet er derefter vækst i omsætning på 50 procent om året over en treårig periode.

NaviCom beskæftigede ifølge seneste regnskab, for 2004, 46 medarbejdere og omsatte for 41,2 millioner kroner.

Det nye selskab får ansvar for at opdyrke og udvide netværket af partnere, der skal forhandle løsningerne.

TopSolutions har allerede etableret partneraftale med 18 it-konsulenthuse, der alle er certificerede Microsoft-partnere. Kun partneren vil få adgang til at sælge løsningerne fra TopSolutions.

Blandt produkterne er ressourcestyringsløsninger som "Project Management", der er en fuldt integreret og Microsoft-certificeret løsning.

Løsningen er ifølge meddelelsen fra selskabet i drift i mere end 70 virksomheder verden over.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere