Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Utrygge danskere skal uddannes i nethandel

Et e-handelskørekort til de utrygge danske netbrugere er et af midlerne i ny kampagne fra forbrugerminister Lars Barfoed (K) og Forbrugerstyrelsen. Ewire følger trop med gratis forbrugervejledning.

Forbrugerstyrelsen med forbrugerminister Lars Barfoed (K) i spidsen skyder i dag en kampagne i gang, der skal få danskerne til at være mere trygge ved e-handel.

I efteråret vil kampagnen under overskriften "Køb trygt på nettet" byde på forskellige tiltag.

Blandt andet får forbrugerne fra første dag tilbuddet om at tage et e-handelskørekort på adressen www.forbrug.dk, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse

På 125 biblioteker over hele landet vil der desuden blive tilbudt kurser i nethandel på de såkaldte ForbrugerINFOpunkter.

Kampagnen er en udløber af arbejdet i ministerens rådgivende udvalg ForbrugerForum, der i foråret konstaterede, at forbrugerne er bekymrede for sikkerheden ved handel på nettet.

Ewire følger trop

Samme konklusion er Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) nået i en undersøgelse, hvor resultaterne blev offentliggjort torsdag.

Ifølge FDIH's undersøgelse har 87 procent af de danske netbrugere prøvet at e-handle, alligevel er 38 procent stadig usikre på handel på internettet.

Den undersøgelse svarer betalingsfirmaet Ewire i dag fredag igen på og skyder lige som Forbrugerstyrelsen, dog formodentlig i mindre målestok og på et noget mindre budget, en kampagne i gang.

Ewire vil tilbyde danske forbrugere rådgivning om alt, hvad der har med e-handel at gøre, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Ordningen er gratis og kan benyttes af alle, også selvom man ikke er kunde hos Ewire, oplyser selskabet.

- Ewire lever af, at danskerne handler online. Derfor er det vigtigt for os, at forbrugerne føler sig trygge ved nethandel, hedder det i en udtalelse fra advokat Lasse Rungholm, partner i Ewire.

Forbrugerspørgsmål om nethandel skal sendes per email til Ewires juridiske afdeling.

Ewire benyttes blandt andet på nettet af Den Blå Avis, Bilbasen.dk og Ekstra Bladet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere