Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Barriere i Danmark for software på nettet

Udbredelse af de såkaldte on-demand virksomhedsapplikationer i Danmark vil kræve et holdningsskifte blandt mange it-ansvarlige, erfarer konsulenthuset Sellcon.

Mange ledelser i danske virksomheder kommer de nærmeste år til at revidere deres opfattelse af sikkerhed og tilgang af virksomhedens data via internettet.

I stedet for at købe software og opbygge deres egne applikationer vil stadig flere leje sig til at bruge software, der ligger på en server ude i byen.

Dermed vil omkostningerne til at starte op blive mindre, og de løbende omkostninger vil kunne tilpasses det faktiske forbrug.

Men forudsætningen er, mener administrerende direktør Bo Villemoes Bigaard fra konsulenthuset Sellcon i Holbæk, at der sker et holdningsskifte.

- Mange vil ikke være med til at have data liggende ude af huset med adgang fra en webbrowser. Der står vi nok lidt tilbage i forhold til lande som Sverige og ikke mindst USA, siger Bo Villemoes Bigaard.

Den største barriere, som konsulenterne møder ude hos kunderne, er netop sikkerhedsspørgsmålet.

Over 20 i gang

Sellcon har specialiseret sig i CRM-systemer og har fire forskellige i varesortimentet. Ifølge direktøren er der tale om fire af de førende i verden og dem, der bedst opfylder de fleste danske virksomheders behov.

- Mange af de systemer, vi hører mest om, er som udgangspunkt lavet til de helt store amerikanske virksomheder, og de fleste danske virksomheder er i den sammenhæng kun små eller mellemstore med fra fem til 2.000 brugere, siger Bo Villemoes Bigaard.

Blandt de fire CRM-systemer er Salesforce.com. Computerworld skrev tidligere på ugen, at Mondo var første danske konsulenthus, der nu ville føre Salesforce.com frem i Danmark.

Men faktisk har Sellcon over de seneste 15 måneder i det stille allerede hjulpet et stykke over 20 danske virksomheder i gang med at bruge det såkaldte on-demand CRM-system.

Virksomhederne betaler for brug af CRM-systemet på månedsbasis og kan således skrue op og ned på omkostningerne synkront med, at der bliver skruet op og ned for indsatsen.

Alt efter behov

Bo Villemoes Bigaard ser intet mindre end "kæmpe-muligheder" i et CRM-system som Salesforce.com.

- Det er hurtigt at komme op at køre, du har en fordel i skalering, og det er et ekstremt brugervenligt system med meget funktionalitet, siger Bo Villemoes Bigaard.

En virksomhed med en stor salgsorganisation spredt i store dele af verden er blandt dem, der kan have gavn af et brugervenligt og skalerbart system med adgang via webbrowseren, mener Bo Villemoes Bigaard.

Sellcon, der er etableret af tre tidligere SAP-konsulenter i 2000, har i dag seks medarbejdere, der udelukkende arbejder med CRM.

De to senest tilkomne er primært kommet til på baggrund af, at Salesforce.com er kommet med i produktudbuddet, oplyser direktøren.

Han understreger, at der dog stadig vil være flere systemer end Salesforce.com at finde på hylderne hos Sellcon.

- Vi vil fortsætte med at føre flere CRM-systemer. Virksomhederne er forskellige og har forskellige behov, siger Bo Villemoes Bigaard.

De tre øvrige CRM-systemer, som Sellcon fører og indtil videre har hjulpet over 200 virksomheder i gang med, er ACT!, SalesLogix og Microsoft CRM.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere