Tre danske it-virksomheder i Europas top

Tre danske it-virksomheder er blandt de 66 nominerede til European IST Prize, der hvert år uddeles til en virksomhed, der har udviklet et banebrydende it-produkt.

Danske Guardia, RFID Sec og Zonith er indstillet blandt 66 andre europæiske it-virksomheder til European Information Society Technologies Prize.

Prisen uddeles årligt til virksomheder, der har udviklet banebrydende produkter indenfor it-området.

Softwarevirksomhed Zonith arbejder med software til mobilkommunikation og er i lighed med RFID-virksomheden RFID Sec nomineret til prisen.

Endvidere er nordsjællandske Guardia nomineret til EU-prisen for udviklingen af en biometri-løsning, der skal bruges til ansigtsgenkendelse i eksempelvis lufthavne.

- Vores system har to øjne i form af et stereo-kamera og bruger samtidig et infrarødt kamera. Det gør løsningen i stand til at gøre nøjagtigt det samme, som du selv gør, når du skal genkende et ansigt, siger direktør og virksomhedsejer Kield Martin Kieldsen, Guardia.

Det har ifølge direktøren taget 12 år at udvikle teknologien, der ved at kalibrere to kameraer mod hinanden gør det muligt at registrere dybdeforhold i optagelser af eksempelvis et ansigt.

Samtidig trækker et infrarødt kamera varmeoplysninger ud af ansigtet, så man eksempelvis kan se, om personen bruger kontaktlinser, eller om næsen har været brækket, og sammenligne det med personens biooplysninger.

- Vi har udviklet teknologien med henblik på sikkerhedsløsninger i eksempelvis lufthavne og har i øjeblikket kontakt til både lufthavne og banker, der vil afprøve vores løsning, siger Kield Martin Kieldsen.

Han har indtil videre opgivet at få teknologien afprøvet i Danmark, fordi "Datatilsynet lægger for mange hindringer i vejen".

Også i forsøget på at finde en kapitalstærk partner til det videre arbejde har Kield Martin Kieldsen nu rettet blikket mod udlandet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere