Mandagens aviser om it

Mistanke om mobil-kartel. Merlin mister sin topchef. Analytiker: TDC bør kommentere opkøbsrygter. Milliongevinst til TDC-ansatte. Ny tilbudsjagt via nettet. Elselskabers net truer TDC. Udenlandsk mandskab må hjælpe til. KMD gør op med selskabets rolle. Tager statsordre fra IBM.

Mistanke om mobil-kartel

Danske mobilselskaber diskuterer åbenlyst prisstrategier, når de mødes i brancheklubber. Det er et klart forsøg på markedskoordinering, vurderer teleekspert Torben Rune, administrerende direktør for Netplan. Direktør Allan Koch fra Sonofon, mener, at diskussionen, som Sonofon er involveret i, er helt naturlig. (Jyllands-Posten)

Merlin mister sin topchef

Efter salget af Merlin til det islandske konsortium Wizard Holding, der blandt andet tæller Baugur Gruppen, går topchef Jens Sørensen tilbage til byggebranchen. Han bliver ny administrerende direktør for byggevaregrossisten Ditas. (Børsen)

Analytiker: TDC bør kommentere opkøbsrygter
Hvis de seneste konkrete oplysninger om tilbudsgiver og bud på køb af TDC fra Financial Times er korrekte, så bør TDC udsende en fondsbørsmeddelelse, mener aktieanalytiker Rune Møller fra Jyske Bank. Meldingen fra TDC er fortsat ingen kommentarer. (Børsen)

Milliongevinst til TDC-ansatte

Hvis telekoncernen TDC sælges, står medarbejderne til en samlet gevinst på 291 millioner kroner fra stigninger i kursen på medarbejderaktier. Det svarer til et overskud for hver medarbejder på omkring 25.000 kroner. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Ny tilbudsjagt via nettet

Århus-virksomheden Retail Internet lancerer en ny tilbudsservice på nettet, www.godetilbudsaviser.dk, hvor forbrugerne vil kunne finde tilbud fra de trykte tilbudsaviser. Lars Kolind ejer 65 procent af aktierne i selskabet, der har tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen som bestyrelsesformand. (Børsen)

Elselskabers net truer TDC

Det vil kun tage elselskaberne få timer at koble deres fibernet sammen og dermed blive landsdækkende i direkte konkurrence med TDC. "Hvis jeg var teleselskaberne, ville jeg ryste i bukserne," siger teleekspert Torben Rune, direktør i Netplan. (Berlingske Tidende)

Udenlandsk mandskab må hjælpe til

Det vil knibe med at kunne finde entreprenører og kabellæggere nok, når elselskaberne for alvor lægger fiber i jorden til internet, tv og telefoni. (Berlingske Tidende)

KMD gør op med selskabets rolle

Storleverandøren af kommunal it vil ikke længere være den, der sætter standarderne på markedet. Konkurrencen skal gives fri, lyder den næsten historiske melding fra hovedsædet i Ballerup. (Berlingske Tidende)

Tager statsordre fra IBM

Det kommuneejede KMD skal fra februar stå for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens centrale it-system. KMD har vundet en fireårig aftale efter EU-udbud og skubber dermed IBM af pinden. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere