Bolignet-succes dømt til at slukke for TV3

Retten i Glostrup har nedlagt et fogedforbud mod, at den hastigt voksende bolignet-leverandør Comx sælger og markedsfører Viasats tv-kanaler. Kunderne er i stedet nødt til at købe TV3 og andre kanaler direkte hos Viasat.

Bolignet-leverandøren Comx har nu ved retten i Glostrup fået et fogedforbud mod at sælge og markedsføre tv-kanaler fra Viasat.

Det oplyser Comx i en pressemeddelelse.

Fogedforbuddet kommer flere måneder efter, at striden først brød ud, da Viasat beskyldte Comx for at bruge få dekoderkort til at forsyne flere tusinde husstande med blandt andet TV3.

Allerede i juni lukkede Viasat for kanalerne, fordi fogedretten først kunne tage sagen til behandling til august.

Hos Comx undrer man sig over sagen, fordi selskabet mener, at det nu følger reglerne.

- Vi har efterlevet de her ting i flere måneder. I praksis ændrer det ikke ved noget, siger Dennis Rohde, administrerende direktør for Comx.

Forbuddet betyder, at Comx' kunder ikke kan købe Viasats kanaler gennem bolignet-leverandøren, som i løbet af få år har kapret 40.000 bredbåndskunder.

Derimod skal kunderne købe kanalerne direkte hos Viasat.

Comx satser på at tilbyde billig internet, telefoni og tv via fiberforbindelser til kunder i store bolig- og grundejerforeninger.

Selskabet har indbragt Viasat-sagen for Konkurrencestyrelsen og overvejer ifølge pressemeddelelsen også at kære sagen til landsretten.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis