Tele2 dumper prisen på bredbåndstelefoni

Et år efter at have lanceret bredbåndstelefoni til fastpris i Danmark dumper Tele2 nu prisen på et abonnement fra 89 til 19 kroner. Produktet er et direkte angreb på Skype og giver mulighed for at ringe til udlandet billigere end at ringe til Næstved.

Tele2 tager nu konsekvensen af, at ikke alle danskere er klar til helt at droppe fastnettelefonen til fordel for telefoni via deres bredbåndsforbindelse.

Selskabet har derfor dumpet priserne på et abonnement fra 89 til 19 kroner, et år efter at selskabet først lancerede bredbåndstelefoni.

Med det nye produkt betaler man efter forbrug, mens priserne til udlandet er langt lavere og er beregnet på at konkurrere med populære Skype.

Tele2 tilbyder således kunderne at ringe for 19,5 øre i minuttet til 15 lande, heriblandt USA, Kina, Canada og en række europæiske lande.

- Vi kan se, at Skype har haft stor succes med lave udlandspriser, som vi selv mener, vi kan matche. Skype tager cirka 15 øre, vi tager 19,5 øre, siger markedsdirektør Thomas Nistrup.

Han mener, at dansk kundeservice og muligheden for at gå uden om computeren ved at bruge en adapter til fastnettelefonen kan forsvare den højere pris.

Paradoksalt nok betyder de nye udlandspriser, at det med abonnementet til 19 kroner er dyrere at ringe til Danmark, hvilket koster 24 øre i minuttet.

Med abonnementet til 89 kroner kan man fortsat ringe ubegrænset til andre fastnet-telefoner.

- Der er et stort firma her i Danmark, man skal igennem først, så der er flere og flere ting, hvor det er billigere at ringe til udlandet end at ringe til Næstved. Logisk er det ikke, siger Thomas Nistrup.

Tele2 ønsker ikke at oplyse, hvor mange kunder selskabet i løbet af det første år har fået på produktet Talk2net.

Allerede sidste år meldte selskabet dog ud om skuffende tilmelding og skød også dengang skylden på TDC, fordi kunderne ofte kan være tvunget til at beholde fastnettelefonen for at få internet.

Telia lancerede i sidste uge et nyt produkt, så fastnetkunder for 99 eller 149 kroner kan ringe ubegrænset til en række lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere