Telia tænder for EDGE i Danmark

Telia er klar med mobilteknologien EDGE. Mobilselskabet vil dog først markedsføre produktet til september, men allerede i dag er det muligt at bruge EDGE i 90 procent af Telias mobilnet herhjemme.

Telia ser ud til at blive det første mobilselskab herhjemme, som er klar med EDGE til kunderne. Selskabet har allerede installeret det nødvendige udstyr i cirka 90 procent af sit GSM-net, men venter med at lave en markedsførings- og annoncekampagne om det nye produkt, indtil det er installeret overalt i det danske net.

Men kunderne kan faktisk allerede nu bruge EDGE i omkring 90 procent af nettet. Og det sker ganske automatisk, hvis man er i nærheden af en af de master, som Telia har opgraderet til EDGE.

Det forudsætter dog, at man har en mobiltelefon, som understøtter EDGE. Det gælder hovedsageligt nyere Nokia-telefoner.

? Vi har i disse dage tændt for vores EDGE-net. Og med vores markedsandel på 35 procent på MMS, som jo er begyndelsen til levende billeder på mobilnettet, tegner det godt for EDGE, siger direktør i Telia Mobile, Jesper Brøckner.

Telias annoncekampagner om det nye EDGE-produkt starter i september, hvor Telia ud over almindelig telefoni, også vil lancere indstikskort til computere, så folk i for eksempel udkants- og sommerhusområder uden almindeligt bredbånd også kan komme på internettet.

Først Orange, så EDGE

EDGE-installationen kommer efter, at Telia sidste sommer købte konkurrenten Orange. Efter købet er Telia i øjeblikket ved teknisk at integrere Orange-nettet med Telia-nettet. Det indebærer blandt andet, at alle sende-positioner skal have udskiftet udstyr i master og basestationer, og i den forbindelse har Telia valgt Ericsson-udstyr, som understøtter EDGE.

Orange havde nemlig Nokia-udstyr i sit GSM-net herhjemme, mens Telia med udgangspunkt i Sverige har haft tradition for at bruge Ericsson-hardware. Derfor skal Nokia-udstyret udskiftes med Ericsson-udstyr i det udvalg af tidligere Orange-basestationer, som Telia vil fortsætte med at drive.

EDGE-teknologien (Enhanced Datarates for GSM Evolution), som Telia har valgt, er en opgradering til et GSM-net, der betyder, at der teoretisk kan overføres tre gange så mange data som hidtil. En stigning fra de nuværende 40 kbit/s til omkring 120 kbit/s.

De højere hastigheder med EDGE betyder, at man kan lave alle de samme tjenester som 3G tilbyder, dog ikke videotelefoni. Dermed bliver EDGE en konkurrent til 3G, som tilbyder op til 384 kbit/s, mener selskabet.

Forretningsmæssigt er fordelen med EDGE for teleselskabet, at det kan få forøget datakapaciteten i nettet, for en pose penge, der sammenlignet med hvad 3G koster, er meget lille.

Samtidig kan der meget hurtigt opnås dækning i hele landet, da EDGE blot kræver udskiftning af en del af hardwaren i den eksisterende GSM-infrastruktur, modsat 3G, der kræver et helt nyt net og ny hardware.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere