Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Så har det været den lange fredag og tid til for alvor at begynde at spise og drikke. Jeg er klar! Jeg har været en tur i Fredericia for at besøge Tante Grethe og kom helt tilfældigt forbi Refsvindinge Bryggeri på vejen, og tænkte, at jeg var nødt til at støtte det lokale erhvervsliv lidt. To kasser blandede, blandt andet med tre slags Påske-bryg, senere var jeg atter på vej, og havde endda fået en gavepakke med seks spændende øl med som blomst til Grethe. Og et par kørebajere. Så bliver det da ikke nemmere.
Lad os starte med ugens citat, ugens EU-citat, ugens western-helt og ugens “gammelhed” (fordi det faktisk ikke er en nyhed), før vi tager fat:
Ugens citat
“Og hvad med Danmark og vores ambition om at bygge en dansk sprogmodel? Tjah, tænk på en motionist på en gammel Raleigh-cykel, der har forvildet sig ind i et Tour de France-felt på vej op ad Alpe d’Huez.”
- Claus Nygaard, seneste nyhedsbrev
"...men du behøver ikke at være Trump-tilhænger for at hæve et øjenbryn over et mønster, hvor EU giver amerikanske virksomheder enorme og vilkårlige bøder for ikke at have gættet den ‘korrekte’ fortolkning af nogle ekstremt vage love."
- The Memo
Carney, den Canadiske premierminister, med en fortid som centralbankchef for både UK og Canada, og måske den sejeste økonom i vor tid, fik ved et diskret møde i EU, hvor Japan var med, alle med på hans plan om at SÆLGE amerikanske statsobligationer på den dag, hvor USA plejer at få EU, Japan, Canada og andre til at KØBE dem.
Gaaaanske langsomt, så det ikke så provokerende ud.
På få timer røg renten, som amerikanerne skulle finansiere deres lån med, fra 2.5% til 4.5%. Så havde Carney en stille snak med en god ven tæt på Trump, og SÅ udbrød der total panik og tarifferne blev pludselig udskudt. Hæhæ.
USA har cirka 6 Fantasillioner dollars i statsgæld, hvoraf EU sidder på 1.5, Japan på 1 og Canada på 0.350.
Ugens gammelhed: USA vil melde sig ud af NATO og FN
Det fede ved NATO er, at selvom USA melder sig ud (hvad Putin jo hele tiden har ønsket, at Trump gjorde), så kan vi beholde navnet, fordi Canada er medlem. Og vores erfaring med at få UK tilbage i EU kan vel senere bruges til at få USA tilbage i NATO 🙂.
Trump's realityshow kører videre. Ligesom i hans oprindige show The Apprentice har Trump selv ingen som helst overordnet plan. De forskellige manuskriptforfattere rundt om ham, der har til opgave at skrive nye episoder til realityshowet hele tiden, har nu og da en eller anden plan, og så må vi jo se, hvad der sker, efterhånden som sæsonen udvikler sig.
Trump er ikke seriøs, men journalister, politikere og borgere tror ofte, at han er det, og så kan den gode serie jo fortsætte i adskillige sæsoner. Personligt er jeg ikke særlig interesseret, end sige fascineret, men derfor kan det jo sagtens være underholdende at følge med i. Linus Thorvalds ville nok sige, at det bare er for sjov 
.
Godt så - nu til indholdet og alt det vigtige:
Ugens klummeindhold:
- Først lidt AI, så
- snupper vi liiige Kina/Walmart/Wish/Temu-effekten én gang til for Prins Knud, og
- vi runder af med en skøn gut, der gæster Prompt-podcasten, hvor han forklarer, hvorfor vi ikke lykkes med store, digitale nyskabelser i EU.
- Til sidst bringer jeg med stolthed et længere PS fra en erfaren læser, der forklarer, hvordan man lykkes med store projekter, nemlig ved at lade være! Bent Flyvbjerg ville være stolt.
1) Ai, ai
Fun fact: AGI er nu på 94%, dvs. en AI, der overgår mennesker på alle områder er tæt på - uden at vi har en definition på, hvad AGI egentlig er.
Det går fint og stærkt med AI-udviklingen med daglige forbedringer og nye muligheder. Jeg bemærkede f.eks. nogle agent-lignende ting forleden, der pludselig var tilgængelige i Gemini 2.5, inkl. en tutor, der kan undervise én i hvad som helst, og en kode-hjælper, hvis man har brug for at udvikle en dims.
Og Meta’s motherfucker-model Behemoth slog nogle rekorder, men viste sig at være lidt snyd, fordi de har brug for at vise, at de stadig er med i kapløbet, hvad de formentlig reelt ikke er. Ligesom Microsoft. Men derfor kan de sagtens være gode nok.
Reasoning-modellerne o3, Gemini 2.5 m.fl. er bedre med et mulehår, og jeg skal vist til at kigge seriøst på Grok3, men alt i alt er det fortsat imponerende, hvor hurtigt det går.
Vores totale (mangel på) forsvar
KL har udsendt en meget, meget dansk vejledning til kommunerne. Budskabet er: “Vi gør opmærksom på, at I skal være opmærksomme på, at der er cybertrusler i Verden. Skulle I blive ramt af sådanne, er her en liste over forskellige styrelser I kan prøve at ringe til. Hej, hej.”
Det minder om dengang Ditte Vinterberg Weng, der arbejdede for Computerworld på det tidspunkt, forsøgte at ringe rundt for at finde ud af, hvor hun kunne få hjælp med et cyberproblem, og bare blev dirigeret rundt og rundt til hun opgav. Jeg har personligt prøvet det samme, da jeg ringede til den hotline, som man havde lavet i Digitaliserings-étellerandet.
Vore styrelser aner ikke, hvad de skal gøre, så de producerer nogle dokumenter, der gør det muligt for modtagerne at producere flere dokumenter, og alle dokumenterne er bæredygtige, idet man selv kan lave dem vha ChatGPT, omend ChatGPT har det her “drive” hen imod at spørge, hvad man konkret ønsker at gøre som næste skridt, men den del kan man jo bare redigere væk.
Jeg har forsøgt at samle nogle sunde huskeregler for alle de stakler, der er tvungne til at skrive ingenting til hinanden, mens vi venter på, at én eller andet GØR noget. Det behøver hverken være noget fancy eller en fancy person. Bare én eller anden.
Men indtil da, så huske disse gode regler:
“At skrive er at gøre. Ord giver handling. Man bliver, hvad man skriver. Vores nye, fælles kendingsmelode er: The Eye of the (Paper) Tiger.
Til gengæld har Wammen måttet opgive sin langvarige modstand mod at genopbygge det forsvar han nedlagde sammen med Findsen, og nu købes der dimser og sendes folk på uddannelse. Det er virkeligt godt. Fedt.
Kina-effekten, der gør os rigere og mere lige
To ting, der mindsker uligheden ifølge Verdensbankens studie for nogle år siden, er, at rige mennesker straks begynder at bruge penge på at købe menneskelig hjælp til alt muligt, hvilket hæver indkomsten for fattige - og Kina-effekten, dvs. at ting reelt bliver billigere. En god symaskine kostede 7000 i 80’erne og 400 i dag, osv.
Det kommer naturligvis aldrig til at stoppe venstrefløjen fra at hyle op konstant om stigende ulighed, fordi Gini-kvotienten ikke kan fange effekten af de to ting, ligesom en faldende BNP heller ikke ses som en god ting, selvom det er det. Hvad skulle venstrefløjen dog ellers leve af, hvis ikke konstant Lus I Skindpelsen-aktivitet? Men grunden til, at vi siden 1990 har hevet 137.000 mennesker ud af fattigdom i døgnet (jeps) skyldes globalisring, regel-baseret samhandel og disse to effekter - samt nogle andre småting.
Når fattige kan købe ting, som ellers kun rige havde råd til, så sker der noget godt i Verden. Discount-supermarkeder, online-handels-konkurrence (dvs. MEGET mindre friktion i markederne), en utrolig revolution indenfor international finansiering, cloud-services, Walmart, Wish, Temu, Alibaba, osv - det gør noget ved Verden og dens velfærd og dens fattige.
Som Sam Walmart (det hedder han ikke rigtigt) sagde, så var hans motto “to allow poor people to buy what only rich people could get”. Eller noget.
Trumps folk har nok ikke HELT fattet det, så hans reality-show har nogle episoder, hvor de stopper al handel med Kina, så Kina er nødt til at afsætte det andre steder. Der kommer sikkert nogle sjove episoder, hvor han gør det modsatte, f.eks. for at kunne få skruer til F-35.
Det kommer os til gode. Kina skal jo sælge deres varer. Jeg forudser billige el-biler & -cykler. Alt muligt.
Derfor bruger vores rige ikke pengene på langsigtede investeringer
Jeg er ikke kommunist. Jeg er lidt til højre for Djenghis Khan på mange områder. Men de mest dovne penge i Danmark er de riges arv. Når de riges børn bare arver en masse penge fra farmand og moar, og derefter ikke orker at bruge dem aktivt, bør vi beskatte dem, også selvom jeg elsker LA og LAU til tider.
Prompt-gutterne har interviewet en dansker - Mr Ranch - om forskellen på startup-miljøet i USA og Europa, og det er SÅ rigtigt, hvad han siger!
Det er historien jeg har hørt igen og igen i de sidste 25 år her i landet: Om hvordan investorerne vil give meget LIDTi støtte, have FULD garanti for gevinst, STAVNSBINDER de arme entreprenører, KRÆVER al mulig indflydelse - og ikke har en skid forstand på noget som helst.
Mr Ranch siger det dog meget, meget pænere. Henrik Moltke, den ene af værterne, der også har erfaring med Silicon Valley, giver ham fuldstændig ret.
Og det nytter jo heller ikke at forsøge at lade det offentlige optræde ligesom de rigtige, rige gutter i Silicon Valley, for det kan det offentlige, uanset om det er de UTALLIGE, danske støtte-dimser eller om det er EU, bare overhovedet ikke få sig selv til. Never, ever.
Lad os håbe, at de amerikanske tech-giganter er tilgængelige nogle årtier endnu.
Det var det! En stærkt forlænget weekend er over os, og vejret er ikke så dårligt, som det kunne være. “Så regner det da ikke så længe”, som Monrad & Rislund siger. Spørgsmål om øl, argumenter for open source og eksempler på konkrete ting det offentlige har foreslået ifm. cybertrusler er MEGET velkomne på mogensxy@gmail.com. Skål og god Påske.
PS: Opskriften på at få store projekter til at lykkes: Lad være
Her er en god mail jeg modtog fra en god læser - jeg må forsøge at komme med et godt svar på det sidste han skriver om mine elskede AI’er . Men til sagen:
“Nu sidder jeg lige på terrassen med en god IPA, og kom til tænke på livet og store it-projekter. Det første har jeg ikke styr på. Det andet er jeg trods alt lykkedes med nogle få gang i min 30 årige karriere Så her en lille svada omkring it-projekter.
I forhold til det store it-projekt, ja, så er der ikke sket noget som helst siden sidst. Vi har udviklet og testet de integrationskomponenter vi har ansvar for, men ingen af de systemer vi skal integrerer med er klar. Tidsplanen mv er p.t. til forhandling mellem den store it-biks og kunden. Direktøren med ansvar for projektet skriver nogle gange til os, at de ikke har glemt os. Men ellers ja, vi tænker ikke der sker noget foreløbig. I krogene snakkes der om 2027 mv. Ingen virker til at tro på det mere.
Anyway, projektet er netop sådan et platform-skift projekt som du nævner i CW. Det er lige nøjagtig hvad opgaven reel går ud på. At komme væk fra en meget stor BBoM og over på noget som ikke kræver en hær af mennesker at holde i luften og benytte. Det har ikke en skid med grøn omstilling at gøre.
Det interessante er, at energiselskaber i DK har forsøgt sig at komme væk fra det gamle legacy system, og over på noget andet, flere gange tidligere. Nogen har brændt 3-cifret million beløb af, men måtte totalt opgive, og køre stadig med det gamle system. Der er allerede brændt 4-cifret millionbeløb af på det her super it-projekt, som ser ud til at gå samme vej. Men nogen er faktisk lykkedes med det tidligere. Projekter vi har været involveret i, ikke bare overfladisk med i næsten alle kroge.
Så hvordan lykkedes det for nogen?
Er lille core team (maks 10 personer) med en blanding af folk med domæne-viden (brugere som rent faktisk slås med det nuværende system hver dag) og IT folk som rent faktisk kan kode (som ikke er afhængig af chat-gpt eller andre fancy værktøjer) og som også har domæneviden, eller som i det mindste er nysgerrig omkring domænet.
En blanding af nogle garvede folk, og nogle unge som syntes det er spændende at høre på de gamle idioters røverhistorier og lære om domænet. Dvs ingen smarte it-arkitekter eller smarte projektledere som blander sig i hvordan opgaven skal løses. Ingen kravsspecifikation eller udbudsmateriale. Når først skelettet (mvp’en) kører, i produktion, så kan man godt sætte flere teams på. Før giver det ikke værdi. Fred Brooks mythical month om igen.
Men andre ord, et lille team med folk, som ved hvad de laver, og som ikke bliver forstyrret af djøffere og andre pink-brain typer - så kan man gøre det på ca 2-3 år, i en iterativ process. Og du får rent faktisk en bedre løsning, og ikke bare en kopi af det gamle system, som mange gange er værre.
Det med at benytte AI til at oversætte noget COBOL vil jeg være meget varsom med. Det som i min optik er det bedste at bruge krudt på, er at komme ind i hovederne på dem som har arbejdet med monstret det meste af deres liv. Forstå hvad for daglige opgaver de slås med. Og lade teamet lave små eksperimenter, og blive klogere på hvordan et nyt og bedre løsning kunne se ud. En effektivt build-measure-learn loop er et must. Du kan ikke definere sådan et system på forhånd, som mange stadig tror på.
Jeg har set det med mine egne øjne, og har selv været del af sådan teams. Der er en faktor 100, måske en underlig faktor, i forhold til de her store prestige udbuds projekter. Den værdi som sådan teams kan lave på få måneder (dvs nye UI, nye backed-services, nye integrationer mv som virkelig hjælper brugerne), er det her store it-projekt på femte år ikke i nærheden af! De har endnu ikke fundet ud af hvad behovet er, hvor pains er i det gamle system mv.
Det er så vildt at tænke på. Men jeg har oplevet det flere gange. Stort fejler hver gang. Hvor mange penge du mister, kommer an på antallet af bestyrelsesmedlemmer, direktører og ledere uden domæneviden og kritisk tænkning som projektet involverer. Alan Kay er fantastisk til at forklare denne problematik. Som han siger, så er menneskets hjerne den ultimative bullshit-generator. Vores pink brain, som han kalder den, elsker den gode historie og hader videnskab. Og AI LLM modeller er nøjagtig det samme - også bullshit generators. Er fuldstændig enig med ham.”
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.