Artikel top billede

Sådan udformer du din virksomheds AI-strategi

Kommende bog rummer en guide til, hvordan kunstig intelligens kan implementeres i virksomheder.

Det er ikke nogen hemmelighed, at kunstig intelligens kan gavne virksomheder på mange måder, men teknologien er som bekendt langtfra heller et magisk vidundermiddel.

For hvis man virkelig ønsker at få udnyttet fordelene ved AI, kræver det, at man har en stærk og gennemtænkt strategi på plads.

Sådan lyder grundtanken i hvert fald bag konsulenten og forfatterens Bernard Marrs kommende bog: “AI Strategy: Unleash the Power of Artificial Intelligence in Your Business”.

Bogen indeholder – som titlen måske afslører – en guide til oprettelsen af en effektiv AI-strategi.

Hertil hører blandt andet at identificere, hvor i virksomheden kunstig intelligens helt præcis vil have den bedste effekt og hvilke udfordringer, der helt nøjagtig kan ventes at være forbundet med implementeringen.

Bogen kigger også på de områder, man i øvrigt bør have en mente ved planlægningen og eksekvering af AI-projektet. Heriblandt teknologisk infrastruktur, datastrategier og etiske overvejelser.

Desuden indeholder den en række virkelige eksempler på brugen af AI på tværs af forskellige industrier og organisationer, varierende i alt lige fra energi- og sundhedsindustrien til marketing- og HR-afdelingen.

Hvis ovenstående lyder interessant, kunne man eventuelt tage et kig på artiklen her, hvor forfatteren har skrevet om netop udviklingen af AI-strategier.

Bogen udkommer 3. april.