Sony Pictures har annonceret en ny filmatisering af sci-fi-klassikeren ”Starship Troopers” – om en totalitær menneskeheds kamp mod enorme insekter – med den canadisk/sydafrikanske Neill Blomkamp som instruktør.
Blomkamp er med ”Elysium”, historien om den elskelige robot ”Chappie” og selvsagt om ruminsekterne i ”District 9”, kendt for en særegen dystopisk stil og sit blik for politiske undertoner.
Det gør ham til et interessant valg, når Robert A. Heinleins roman skal have en moderne nyfortolkning.
Blomkamp sigter angiveligt mod en mere tro gengivelse af bogen end den, man kunne se i Paul Verhoevens satiriske kultklassiker fra 1997.
For hvor Verhoevens film gjorde grin med fascistiske militærstrukturer og propaganda, vil den kommende udgave angiveligt udforske Heinleins idéer om krig og statsborgerskab med en mere seriøs underliggende tone.
Under alle omstændigheder er Blomkamp – med sin forkærlighed for hyperrealistisk sci-fi, samfundskritik og voldsæstetik – formentlig ikke er helt skævt valg, hvis man vil give Starship Troopers ny kant.
Og hvis man i mellemtiden vil dykke lidt mere ned i Blomkamps pænt syrede og ofte meget underholdende univers, så er hans minifilm fra Oats Studios – der også ligger frit tilgængeligt på YouTube – et godt sted at starte.
Dem har vi for øvrigt også skrevet om tidligere.