OpenAI og Microsoft er i gang med at granske, hvorvidt DeepSeek har hentet enorme mængder data fra OpenAIs hjerne - API - uden tilladelse.
Microsofts sikkerhedsteam opdagede i efteråret mistænkelig aktivitet, hvor en gruppe med forbindelse til DeepSeek tilsyneladende trak enorme datamængder via OpenAI’s API, skriver Bloomberg.
Det kan være et brud på OpenAI’s regler og et forsøg på at omgå begrænsninger på, hvor meget data man kan hente.
DeepSeek har netop lanceret sin AI-model, som virksomheden hævder kan konkurrere med OpenAI, Google og Meta – men til en langt lavere pris. Det har skabt røre i tech-branchen og sendt aktier i Microsoft, Nvidia og Google i frit fald.
David Sacks, tidligere AI-rådgiver for Donald Trump, mener, at der er “klare beviser” for, at DeepSeek har brugt OpenAI’s teknologi til at træne sin egen model. OpenAI bekræfter, at kinesiske firmaer konstant forsøger at udnytte amerikansk AI, men kommenterer ikke direkte på DeepSeek-sagen.
Ingen af parterne har ønsket at udtale sig om anklagerne.