Indbygget grafik i processorer har aldrig været noget, der kunne skrives noget særligt hjem om.
Det hed sig, at det til nød kunne assistere med at drive nogle enkelte nyere spil, hvis man ellers skruede helt ned for effekterne.
Realiteten var snarere, at indbygget grafik primært skulle assistere med at afkode og indkode video samt ellers bare drive skærm-interfacen frem.
Men på det seneste er kunstig intelligens blevet en uomtvistelig megatrend – og de hardware-behov, der medfølger, begynder nu for alvor at præge de produkter, der tilbydes.
Et spørgsmål om båndbredde
Behovet for regnekraft, når det gælder kunstig intelligens, opstår på to måder:
På den ene side skal man have et hav af parallelle regnekerner, mens de samtidig skal forsynes af store mængder hukommelse med ekstrem bred båndbredde.
Og der har ulempen været, at en pc typisk har mulighed for masser af hukommelse til CPU’en, mens det er grafikkortet, der sidder med de mange parallelle regnekerner og den store båndbredde.
En ny klasse af kombinerede processorer med ambitiøse indbyggede CPU’er laver dog om på den kalkyle.
Den første af den slags levere Apple i 2021 med lanceringen af M1 Max og M1 Pro-processorerne.
Her var der ikke bare RAM over to kanaler, men i stedet fire og endda otte kanaler.
Det gav båndbredder på henholdsvis 200 og 400 gb/sekund. Det var tal, der for første gang nogensinde blev sammenlignelige med dedikerede grafikkort.
At man i Apple-verdenen sad med nogle unikke muligheder, blev dog ikke rigtig udnyttet dengang.
De to områder, som virkelig kunne udnytte disse - nemlig kunstig intelligens og 3D-spil - var ikke modne dengang på Apples platform.
Tre år senere er Apple så småt ved at få sin ’Apple Intelligence’ til at udnytte mulighederne, mens selskabet stadigvæk tøver med at få alle spiludviklere indlemmet i Mac-folden.
Nye platforme
Og nu sker der noget tilsvarende i både Windows- og Linux-land.
CES-messen, der netop har fundet sted, bød på to nyheder, der rykker ved forestillingen om, hvad man kan få en lille og fiks computer til at klare.
I den ene lejr har vi AMD’s spritnye ’Strix Halo,' som er en laptop-cpu, som forener op til 16 regnekerner og 40 grafikkerner og parrer dem med op til 128 gigabyte delt hukommelse.
Fordelen er - ud over at levere høj ydelse i både krævende programmer og spil - at selv middelsvære AI-modeller kan afvikles lokalt.
Ifølge AMD kan en AI-model med 70 milliarder parametre køre 2,2 gange hurtigere her end på en desktop-maskine med et bomstærkt RTX 4090 grafikkort.
Strømforbruget holdes endda nede på en ottendedel, lover AMD.
Hvad AMD lidt belejligt ikke nævner, er, at et Nvidia RTX 4090-kort alene har 24 gigabyte ram ombord, hvorfor denne døjer, når større AI-modeller anvendes.
Til mindre modeller og spil bør det kraftige Nvidia-kort få overtaget.
De først lækkede benchmarks tyder da også på, at topmodellen med det uhåndterlige Ryzen AI Max+ Pro 395 navn har et RX 8060S-grafikkort, der yder på niveau med et RTX 4060-kort.
Hos Nvidia har man skabt et lignende lomme-monster af en maskine i form af det kommende ’Project Digits’.
Grafikspecialisterne kalder det intet mindre end en ’supercomputer til skrivebordet’ ved at forene i alt 20 regnekerner med en kompakt version af selskabets Blackwell super-grafikchip.
Her leveres i alt 128 gigabyte hukommelse, som også får en særlig hurtig forbindelse til chippen.
Systemet kører dog alene på Nvidias eget Linux-baserede DGX-styresystem, men det viser, hvad der kan opnås af ydelse ved at fjerne flaskehalse i både RAM-mængde og -båndbredde.
Andre chip-producenter er ifølge verserende rygter også i færd med at udvikle lignende potente alt-i-en chips.
Der skal derfor holdes nøje øje med ’Glymur’ chips fra Qualcomm, som rygtes at have op til 80 regnekerner, mens der fra Intels hånd længe er blevet talt om et ’halo’-produkt til det bærbare marked.
Apples forbillede
Hvor den udvikling bærer hen, vises frem af Apple, hvis Pro- og Max-processorer kan tilgå ekstreme båndbredder på op til 573 gb/sekund, mens der understøttes op til 128 gigabyte ram.
Apples fremskridt viser dog, at det dog kun er en del af ligningen.
Apple har som bekendt ikke gjort sig de store bestræbelser med at få spiludviklere til at udvikle spil til MacOS-platformen, mens det stadigvæk er begrænset, hvad selskabet tilbyder af AI-funktioner, der kan udnytte den potente hardware.
Med en stadig bredere optag af den slags hardware opbygning kan der forventes stadigt flere programmer og tjenester, særligt AI-drevne, som kan udnytte disse nye hardware-muligheder.