It-foreninger får pant i eks-ministers hus

It-foreningerne Dansk Unix User Group (DKUUG) og Dansk Open Source Selskab (DOSS) henter 9,75 procent i rente på lån til tidligere forbrugsminister og nuværende folketingsmedlem Henriette Kjær og hendes mand, den tidligere konservative partistrateg og konkursramte kommunikationsrådgiver Erik Skov Pedersen.

De to it-foreninger Danish Unix User Group (DKUUG) og Dansk Open Source Selskab (DOSS) lader ikke gerne pengebeholdningerne stå og lurepasse på en bankkonto.

Der skal investeres, og helst til så høj en rente som muligt.

De to foreninger har sammen købt pantebreve i folketingsmedlem Henriette Kjær (K) og hendes mand Erik Skov Pedersens villa i Gentofte til en værdi på 1,3 millioner kroner.

For ulejligheden tager foreningerne 9,75 procent i rente på de pålydende 1,3 millioner kroner.

Dobbelt-op

Det er omtrent dobbelt op i forhold til, hvad man i øjeblikket betaler for et fastforrentet boliglån hos en kreditforening.

Den høje rente må man formode, afspejler Henriette Kjær og Erik Skov Pedersens kreditværdighed blandt andet efter, at parrets dårlige og forgældede privatøkonomi har været udstillet for offentligheden i pressen.

Det betød, at Henriette Kjær trak sig som forbrugsminister i den borgerlige regering for at blive "forbrugsminister" på hjemmefronten.

Kasserer i DKUUG og formand i DOSS Erik Gravgaard afviser imidlertid, at foreningerne løber en stor risiko ved investeringerne.

- I og med vi kan sprede vores risiko, så har vi, når vi ser på vores formue betragtet, ikke nogen større risiko, siger Erik Gravgaard.

Formue ukendt

Han henviser til, at pantebrevene kun er en mindre del af en større beholdning af pantebreve, aktier og obligationer, som foreningerne ligger inde med.

Samt at der er foretaget en ejendomsmæglervurdering af sikkerheden.

- Den ejendomsmæglervurdering vi har fået er fortrolig, så det kan jeg ikke oplyse om. Men vi føler os godt tilpas med de pantebreve, vi har, siger Erik Gravgaard.

Hvor store formuerne i foreningerne er, ønsker han ikke at oplyse.

Men DKUUG fik i 1996 20 millioner i kassen på at sælge administrationen af .dk-domæner i selskabet Dknet til daværende Tele Danmark, nu TDC.

Formuen var ifølge en tidligere artikel i Computerworld med udgangen af 2000 reduceret til 14 millioner kroner, blandt andet som følge af tab på investeringer. Foreningernes regnskaber offentliggøres ikke.

I forhold til de oprindelige 20 millioner kroner i DKUUG er formuen i DOSS dog "væsentligt mindre", oplyser Erik Gravgaard.

DKUUG står blandt andet bag det årlige Linux Forum. Foreningen afholder symposier og seminarier og støtter blandt andet open source-foreninger og oversættelser af open-source programmer til dansk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel