Digitaliseringsministeriet skal indrettes på en helt ny måde med den regeringsrokade, der er slutningen af august førte til indsættelsen af Caroline Stage Olsen (M) som ny minister.
Med rokaden fulgte nemlig omrokering af forskellige ressort-områder - herunder en fokusering på posten som digitaliseringsminister mod alene at omfatten it i modsætning til tidligere minister Marie Bjerre (V), der var både ligestillings- og digitaliseringsminister.
Med omrokeringen får Digitaliseringsministeriet desuden tilført en række ansvarsområder.
De er:
- Digital Taskforce for AI overtages fra Finansministeriet.
- Tech-regulering overtages fra Erhvervsministeriet.
- Center for Tech overtages fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- CPR-administrationen overtages fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
- Tech-relaterede kulturopgaver overtages fra Kulturministeriet.
- Center for Sociale Medier, Tech og Demokrati overtages fra Slots- og Kulturstyrelsen.
- Dele af teleområdet overtages fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
- DSA-tilsynet flyttes fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Digitaliseringsstyrelsen, der hører under Digitaliseringsministeriet.
- Teleområdet flyttes fra Klimadatastyrelsen til Digitaliseringsstyrelsen.
Hertil kommer, at Digitaliseringsministeriet siger farvel og tak til cybersikkerheds-området, som overdrages til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Caroline Stage Olsen er nu klar med en færdig oversigt over det nye ministeriums opbygning.
Den finder du her: