De tre nominerede til titlen i år: Morten Pors Simonsen, CISO, Head of Information Security, Danfoss Group IT, Thomas Janke, senior it security architect, Bestseller
og Thomas Zakarias, CISO, DSV
I aften bliver det afgjort, hvem der er Danmarks bedste CISO 2024. Årets tre kandidater er alle fra ærkedanske og globale virksomheder, men med meget forskellige udfordringer og tilgange.
I en usikker verden, hvor demokratier er under angreb både inde- og udefra, hvor diktaturer i Iran, Rusland, Kina og Nordkorea virker til at have nemmere ved at arbejde sammen, end vi kan i EU, og hvor der fortsat er krig i Europa, så er vores fred og velfærd ikke noget, vi kan tage for givet.
Danmark er måske ikke verdens største mål. Men de seneste års historie viser at både virksomheder, organisationer og institutioner stadig er et mål. Og at våbnet er it.
Derfor er der inden for it-sikkerhed behov for gode rollemodeller og gode forbilleder, som andre kan lære af.
Der lægges ved uddelingen af prisen især vægt på disse kriterier:
- At Årets CISO er direkte ansvarlig for eksekveringen af en indsats for informationssikkerheden.
- At der er tale om en dokumenteret indsats forankret på ledelsesplan, som aktivt kan tjene til inspiration for andre virksomheder eller organisationer.
- At der er sket en holistisk indsats med sikkerhedskulturen som går ud over de rent tekniske foranstaltninger, hvor sikkerhedsarbejdet formidles effektivt og forståeligt til interne interessenter, medarbejde, compliancefunktioner og ledelsen.
- At arbejdet tager udgangspunkt i en forståelse for virksomhedens/organisationens risikobillede og at dette kan genfindes som en rød tråd, f.eks. med udgangspunkt i best practice, rammeværk og/eller standarder som f.eks. ISO 27001, ISO 27701, NIST, CIS eller D-mærket, i arbejdet med cyber- og informationssikkerhed.
Læs mere
om prisen og juryen her.
Det er de rollemodeller som Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed fejrer til Årets CISO-kåring i dag torsdag eftermiddag og aften. Det sker i Dansk Arkitektur Center i København.
Du kan læse mere om de tre nominerede til titlen i år her:
I juryen i år sidder:
- Joen Magieres, politisk konsulent ved Dansk Erhverv
- Christian Damgaard Jensen, professor i cybersikkerhed på Aarhus Universitet
- Jannie Noer Mortensen, CISO hos BEC, vinder af Årets CISO 2023
- Jesper B. Hansen, chief delievery officer hos Siscon og medlem af bestyrelsen hos Rådet for Digital Sikkerhed
- Kristian Hjort-Madsen, teknologisk chef i Norlys
- Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld.
Læs mere om aftenens arrangement og prisen her.