IT-Universitetet åbner for selvlærte

IT-folk uden papir på deres viden kan langt om længe læse på IT-Universitetet. Før man kan søge ind på diplomuddannelsen, skal man dog igennem en omfattende optagelsesprøve og et halvt års kursus, som man selv betaler for. Men behovet er så stort, at ITU ikke regner med at det holder folk tilbage.

Nu kan selvlærte og halvstuderede it-røvere endelig få adgang til diplomuddannelsen på IT-Universitetet. Og dem er der nok af i de danske virksomheder.

Mads Tofte, rektor på ITU, anslår, at der er 60.000 mennesker, der sidder i it-stillinger uden uddannelse.

Siden grundlæggelsen af det, der dengang hed IT-højskolen i 1999, har ITU fået bunkevis af henvendelser fra folk, der havde evnerne, men ikke papirerne.

Det har hele tiden været en af kongstankerne at tage hånd om dem.

- Vi har ikke kunnet gøre noget før nu. Vi har haft rigeligt at gøre med Åbent Universitet og kandidatuddannelsen. Nu er tiden endelig inde til det her, siger Mads Tofte til Computerworld.

IT-Universitetet har en lang række uddannelser til erhvervsaktive med uddannelse, men det er første gang, at dem helt uden kan komme ind på diplomuddannelsen.

Omstændig proces

Men for overhovedet at kunne sætte sig på skolebænken for alvor, kræver det tålmodighed, tid og penge.

For at kunne søge ind på diplomuddannelsen, skal man først sende en motiveret ansøgning og tage en test i studie-egnethed. Derefter skal man bruge et halvt år til at både at tage et kursus og gennemføre et projekt, der skal bestås.

Prisen er 13.100 kroner, der bliver trukket fra de 50.000 kroner, som diplomuddannelsen koster i alt. Hvis altså man kommer ind.

Gør man det, så bliver kursus og projekt meritoverført.

- Jeg tror ikke, det her bliver en stopklods. Vi forsøger at give et realistisk billede af, hvad det vil sige at studere på ITU, forklarer Mads Tofte.

Han mener, at det er nødvendigt med den lange og besværlige proces.

- Det er svært at vurdere folk, der ikke har de formelle kvalifikationer. Derfor har vi lavet denne model med fire områder. Vi har et godt beslutningsgrundlag, når man har gennemført det her forløb, mener Mads Tofte.

Langt forløb

Hvor mange der søger ind på optagelsesforløbet, og hvor mange procent af dem der går videre på diplomuddannelsen, kan der kun gisnes om endnu.

- Vi bestræber os selvfølgelig på, at alle, der gennemfører faserne, kommer ind, siger Mads Tofte.

Ansøgningsfristen for at sende den motiverede ansøgning om at få vurderet sine diplomforudsætninger er d. 15. juli. Allerede inden fem dage melder ITU ud om ansøgeren går videre til den skriftlige test.

I begyndelsen af august får ansøgerne at vide, om de kan fortsætte i kursus- og projektfasen, der begynder i slutningen af august og varer til november.

Diplomuddannelsen kan så påbegyndes først i februar 2006 eller til august 2006, hvis man vælger at skubbe projektdelen til forårssemesteret. Diplomuddannelsen svarer til et års fuldtidsstudium, men gennemføres oftest som et 2-årigt deltidsstudium.

Selvlærte skal derudover lægge det halve eller hele år, det tager dem at gennemføre optagelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer