AMD stævner Intel for monopolmisbrug

AMD har indsamlet sager om tvivlsomme forretningsmetoder fra ærkerivalen Intel, som med ulovlige rabatter eller trusler har forhindret AMD i at handle med store it-producenter. Nu slæber AMD Intel i retten med en anklage om monopolmisbrug.

AMD kridter banen op til, hvad der kan blive endnu en lang og bitter strid om ufine metoder blandt chipproducenter. Selskabet slæber nu ærkerivalen Intel i retten med anklager om monopolmisbrug.

Ifølge AMD's 48 sider lange anklage har Intel givet ulovlige rabatter eller i visse tilfælde ligefrem truet med, at det ville få "alvorlige følger", hvis firmaer benyttede eller solgte AMD-produkter.

AMD nævner 38 firmaer fordelt på tre kontinenter, som Intel ifølge rivalen har truet. Listen omfatter blandt andet Compaq (nu HP), NEC, Hitachi, Dell, Sony og Gateway.

Intels metoder omfatter ifølge AMD blandt andet betaling til producenter for at lægge loft på, hvor mange chips de køber fra AMD.

AMD er ikke alene med sit syn på Intels forretningsmetoder. Chipgiganten er sat under lup af konkurrencemyndighederne i både Japan og EU.

I Japan gik Intel i april med til fremover at afstå fra at benytte sig af visse forretningsmetoder.

Intel vil ikke kommentere AMD's anklager, før selskabet har set anklageskriftet fra konkurrenten.

Relevant link

Åbent brev fra AMD




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere