NAS (Network Attached Storage eller netværkstilknyttet lagring) fylder stadig godt op i rack-skabene hos alverdens datacentre og virksomheder.
Tilbage i 2010’erne var der også mange it-brugere, som fandt det smart at have deres data samt fotos, video og musik liggende på en central, dedikeret filserver, der kunne tilgås fra enhver klient og enhver geografisk placering med en internetforbindelse.
Det er stadig praktisk, at professionelle ikke skal spekulere på, om det materiale, de bruger til præsentationer, undervisning og generel kommunikation fylder for meget i deres bærbare eller er helt opdateret.
Det sidste sørger deres bagland og NAS-servere for – forhåbentlig.
Multimedieunderholdning er en anden sag. Egne fotos og videoer i store mængder og høj kvalitet kan hurtigt fylde alle andre end de dyreste smartphones’ lagre op, og OneDrive uden tilkøb af kapacitet er ikke meget mere bevendt.
Derimod er musik blevet mindre relevant at have liggende på en NAS.
Hvis du vil have cd-kvalitet eller bedre, er det nærmest billigere at købe skiverne end at downloade dem, men til gengæld skal du selv rippe dem.
Derfor lever det store flertal nogenlunde lykkeligt med Spotify og andre streamingtjenester, hvis udvalg er enormt og kommer i en acceptabel kvalitet til typiske brugeres ørepropper – eller smartphone-højttalere.
Og film på DVD eller Blu-ray er så effektivt kopibeskyttet, at folk med forstand på den slags fortæller mig, at det ikke er umagen værd at prøve overspille dem. Her vinder streaming igen.
NAS i en backup-strategi
I mit netværk er der et par stykker, som ikke føler sig tilstrækkeligt trygge ved OneDrive og lignende tjenester til at betro dem hele deres digitale kapital.
Det kan vi filosofere længe over med analog single malt-whisky eller vintage-portvin på bordet.
Vi kan som regel blive enige om, at den statiske (u)sandsynlighed er på niveau med en trecifret Eurojackpot, men trods alt er det noget, der sker.
Derfor arbejder mine venner ud fra en generelt accepteret 3-2-1 backup-strategi.
Det betyder, at de sørger for at have:
- 3 kopier af deres data- originalen og mindst to kopier, hvor den ene kan ligge på en NAS.
- 2 forskellige medier – for eksempel HDD og tape (i større installationer) eller HDD og SSD.
1 kopi på en anden adresse – for eksempel en kollegas eller arbejdsgivers server.
3-2-1-strategien anses for at være tilstrækkelig til missionskritiske data, men den kan – selvfølgelig – modificeres og udbygges til højere og/eller helt specifikke krav.
NAS til content creators
Content creator er den forholdsvis nye stillingsbetegnelse for personer, som arbejder med at udvikle og producere digitalt indhold, ikke mindst visuel kommunikation og video til sociale medier.
Titlen kan oversættes til ”indholdsskaber”, men det bliver den normalt ikke.
Jeg har heller ikke set den brugt i forkortet form, og det er til at forstå – ”CEO” klinger måske meget godt, men hvilken skaber af originalt indhold kan leve med ”CC” (Carbon Copy) som titel i sin digitale signatur?
Også når det gælder videoopløsning, er der ingen anden grænse end himlen.
Prøv at skrive ”4K” i søgefeltet på YouTube og nyd synet af masser af indhold i denne opløsning.
Selv på mine beskedne 4K-skærme ser det formidabelt ud.
Der er også indhold i 8K, 12K og 16K, i nogle tilfælde tilsat HDR (High Dynamic Range eller udvidet dynamikområde) og billedfrekvenser på helt op til 240 FPS (Frames per second eller delbilleder i sekundet).
Det kræver ikke den store tekniske indsigt at forestille sig, at kreativt arbejde i realtid med indhold i nutidens høje opløsninger stiller tilsvarende høje krav til hardwarens hastighed, båndbredde og lagerkapacitet.
For ikke så længe siden skulle en content creator med 4K-ambitioner råde over en arbejdsstation i sværvægtsklassen – mindst.
I dag kan en meget krævende bruger ”nøjes” med en Intel Core i9- eller til nød i7-processor, et hidsigt Nvidia RTX-grafikkort og mindst 32 GB RAM. Mindre kan dog også gøre det.
Og da selv et komprimeret 4K-signal behøver op til 15 Gbps at brede sig over, kan hverken LAN- eller USB-kabler følge med. Her kan Thunderbolt i version 4 komme ind i billedet.
Endelig kræver 4K oceaner af lagringskapacitet – omkring fire gange så meget som 1K (1080p).
Et enkelt minuts 4K-optagelse kan fylde op til 5 GB, hvad der bliver til omkring 300 GB for en times indhold.
Filer af den kaliber kan lagres i skyen. Det er bare ikke praktisk, når dataene også skal være let og hurtigt tilgængelige.
Sammenfattende er det smart set af Qnap, at selskabet nu målretter nogle af dets stærkere NAS-servere fra SMV-segmentet til content creators.
Jeg har hygget mig med to af slagsen i forsommeren. Det har været både udfordrende og lærerigt.
Vi lægger ud med testens David, nemlig:
TBS-h574TX med Intel Core i3/12 GB RAM til 11.850 kroner
Taiwanske Qnap kan sandsynligvis tage æren for at have opfundet NASbook’en – en relativt nemt transportabel NAS-type, hvor harddrev i 3,5” eller 2,5” format er afløst af SSD-drev på størrelse med tyggegummi-sticks.
Det begyndte i 2016 med TBS-453A.
i 2022 testede jeg en model med plads til fire SSD-moduler og op til 32 TB kapacitet, som vejede 800 gram og kunne være sammen med den bærbare og en ren skjorte i en kabinetaske.
Den nye TBS-h574TX tilhører en helt anden liga end forgængerne.
Den har plads til fem SSD-moduler og vejer 2,3 kg, blandt andet fordi den kommer i et nærmest skudsikkert, 215 mm bredt kabinet af to mm ekstruderet aluminium, der kan sætte gang i mundvandet hos en technørd.
Teknik for alle pengene
Prisen taget i betragtning er der ikke sparet på den grundlæggende hardware-bestykning i TBS-h574TX.
Den testede model kommer med en Intel Core i3-processor med indlejret Intel UHD Graphics og en arbejdshukommelse på 12 GB.
For godt 4.500 kroner mere kan du købe en version med Intel Core i5, Iris XE Graphics og 16 GB RAM.
NAS’ens arbejdshukommelse og grafik kan ikke opgraderes, og der er ingen sokler til udvidelseskort, men lagerkapaciteten kan mangedobles ved tilslutning af et udvidelseskabinet via en af USB-portene.
Du kan selv bestemme, hvilke drev der skal sidde i NAS’ens fem båse.
Tjek gerne listen over kompatible modeller på qnap.com.
De fleste vil nok vælge SSD’er med den velkendte M.2 2280-formfaktor, hvor tilstrækkeligt hurtige drev til denne NAS fra anerkendte fabrikater typisk kan koste omkring 500 kroner per terabyte.
Qnaps smarte drevholdere understøtter også SSD’er med E1.S-formfaktor, der er ved at vinde indpas i enterprise-installationer og datacentre.
Disse drev byder på bedre kølingsmuligheder og generelt højere performance – til omkring den firedobbelte terabyte-pris.
Vil du have fuldt hus i NAS’en, kan du købe drev på op til 8 TB. Fem af disse til M.2-sokkel kan løbe op i omkring 20.000 kroner – og mere end 75.000 kroner med E1.S-formfaktor.
Til denne test har jeg brugt en kombination af tre Exceria G2 (2.100 MB/s) på 1 TB og to Exceria Plus G3 (5.000 MB/s) på 2 TB, alle fra Kioxia (tidligere Toshiba Memory).
Da NAS’ens drevbåse understøtter PCIe Gen3 x2, vil gevinsten ved at investere i hurtigere drev end Exceria G2 nok være minimal.
Nogenlunde nem ibrugtagning
Det kan bare være min mavefornemmelse, men det er mit indtryk, at nogle af mine læsere engang har været så tændt på tanken om at have en NAS stående, at de har investeret i en server og nogle harddiske – og aldrig har fået deres projekter til at lette.
Det har simpelthen været for svært, kompliceret og/eller bøvlet. Så kan en mere kyndig person i netværket være værd at invitere på et eller andet.
TBS-h574TX og den anden NAS i denne test kommer med en yderst skrabet Quick Installation Guide på 12 små A6-sider.
Sæt drev i maskinen, sæt den til din switch, tænd for strømmen og installer Qfinder Pro på din computer.
Qfinder Pro er en app, som viser dine tilsluttede Qnap-produkter og gør det muligt foretage de grundlæggende indstillinger af dem.
Fra Qfinder Pro kommer du også ind i selve NAS’en, og her skal du vælge operativsystem. Ligesom andre NAS-producenter bruger Qnap et Linux-baseret operativsystem, og de tilbyder det til de to testede NAS’er i to varianter – det oprindelige QTS eller det nyere QuTS hero.
Jeg har prøvet begge versioner i flere omgange, og jeg holder mig til QTS, som jeg anser for det bedste match til mit niveau.
Frem for at digte en mindre slægtsroman anbefaler jeg interesserede læsere at konsultere Qnaps ”tutorials” på nettet.
Start med at google ”qnap setup guide” eller klik på dette link: QNAP NAS Beginner’s Guide | QNAP.
Der er også gods i dette link, som blandet andet beskriver installation af operativsystem: How do I set up my NAS? | QNAP.
Ydermere ligger flere gode instruktionsvideoer frit tilgængelige på nettet.
Testresultater
Jeg har testet både de anvendte drevs hastigheder og de to NAS’ers præstationer som eksterne harddiske.
Som udgangspunkt har NAS’en under test været forbundet direkte til en af min computers Thunderbolt 4 (TB4) terminaler med et én meter langt TB4-kabel fra StarTech, som jeg har købt på tilbud for 412 kroner.
Til NAS’ernes LAN-forbindelser har jeg brugt en 10 Gbps switch, som er permanent opkoblet til min computer.
Qnap har en glimrende testfunktion liggende let tilgængeligt i QTS-operativsystemet.
Den har jeg brugt til at tage temperaturen på harddrevene i de testede NAS’er.
Funktionen afslører hvert drevs sekventielle læsehastighed (Gbps) og random læsehastighed (Input/Output Per Second).
CrystalDiskMark er et både anerkendt og populært softwareværktøj til test af harddrevs (både HDD og SSD) præstationer.
Det kan downloades uden betaling, og rettighedshaveren gør høfligt opmærksom på, at et bidrag til fortsat udvikling vil blive værdsat.
Den forholdsvis høje anskaffelsespris på SSD-drev opvejes til dels af TBS-h574TX’ lavere driftsomkostninger.
Jeg har målt NAS’ens strømforbrug til 2,5 W i slukket tilstand, omkring 20 W ved normal drift og op til 55 W ved maksimal belastning.
Hvis vi sætter gennemsnitsforbruget til de 20 W og lader serveren køre 24/7, bliver det årlige forbrug 175 kWh, som til en kWh-pris på 2,50 kroner løber op i lige under 450 kroner.
I praksis kan økonomien nok blive endnu bedre hos de fleste brugere, hvis de aktiverer sleep-funktionen – eller slukker for NAS’en, når de ikke arbejder med den.
De ser helt ens ud og passer lige godt i portene, men det er ikke ligegyldigt, om du bruger et almindeligt USB-C-kabel eller et ægte Thunderbolt 4-kabel.
På denne tabel kan du se forskellen.
Konklusion
Qnap TBS-h574TX har et design og en byggekvalitet, som kan få kreditkortet frem hos en technørd – og udløse et Red Dot Award Product Design-trofæ fra den kendte tyske designjury.
Den hurtige Thunderbolt 4-konnektivitet er et stor plus for powerbrugere med nyere Mac-maskiner og kompatible pc’er.
Læs med i morgen fredag, hvor vi kigger nærmere på testens Goliat: TVS-h674T med Intel Core i5/32 GB RAM til 27.576 kroner.