Mobilselskaber vil klage over prisindgreb

It- og Telestyrelsen lagde i dag op til, at mobilselskaberne skal reducere prisen for at ringe til en mobil med 35 pct. svarende til godt 30 øre per minut. Men mobilselskaberne slår sig i tøjret og vil forsøge at reducere eller forsinke indgrebet, ved at indklage det for Teleklagenævnet.

? Vi vil indbringe det her indgreb for Teleklagenævnet, når det træder i kraft.

Sådan siger direktøren for Sonofon, Allan Koch, efter at It- og Telestyrelsen i dag offentliggjorde et udkast til reduktion af engrospriserne for mobilterminering.

Det vil sige den interne afregningspris, som et teleselskab skal betale til mobilselskabet for at sende et opkald til en mobilkunde i mobilselskabets net.

Ved at indklage reguleringen til Teleklagenævnet kan Sonofon forsinke indgrebets ikrafttræden.

Teleklagenævnet har normalt tre måneder til at behandle sine sager, og hvis prisindgrebet bliver indklaget kan It- og Telestyrelsen ikke kræve priserne sænket i den periode.

Allan Koch kan dog ikke sige noget, om, hvad resultatet af Teleklagenævnets behandling vil være.

? Jeg ved ikke, om det vil hjælpe os, men vi mener klart, at der er ting i den her afgørelse, som man kan stille spørgsmålstegn ved. It- og Telestyrelsens udkast til en prisreduktion er klart større, end vi havde regnet med, og vi mener, at den metode, man har brugt for at nå frem til beløbet, ikke tager højde for, at der er forskel på de nordiske telemarkeder, siger Allan Koch.

Han henviser til, at It- og Telestyrelsen i deres udkast har lagt vægt på prisen i Sverige, Norge og Finland, hvor mobiltermineringspriserne er meget lavere end i Danmark.

? Det er klart, at der kommer en eller anden form for reduktion, men 35 procent er for meget. Jeg synes, at 25 procent havde været mere rimeligt, siger Allan Koch.

Malkeko forsvinder

Hidtil har mobilselskaberne tjent tykt på mobiltermineringen, men It- og Telestyrelsen vil nu slagte denne malkeko. For selvom reduktionen kun gælder engrospriserne ? altså den pris selskaberne skal betale til hinanden ? så regner It- og Telestyrelsens direktør Jørgen Abild Andersen med, at rabatten vil blive givet videre til forbrugerne, så det fremover bliver billigere at ringe fra fastnet til mobil.

- Hvis ikke prisen falder for forbrugerne svarende til den reduktion, vi pålægger engrosprisen - må vi have fat i selskaberne igen, siger han.

Det er dog endnu ikke helt klart, hvor stor en reduktion der i sidste ende bliver tale om. Ganske vist har It- og Telestyrelsen i dag lagt op til, at prisen skal falde med over 30 øre over tre år, fra de nuværende mellem 94 og 96 øre per minut til 62 øre per minut i 2007. Og at den allerede i år sænkes til 84 øre og i 2006 får endnu et hak nedad til 72 øre per minut.

Kræver mindre indgreb

Men beløbene er blot et udkast fra It- og Telestyrelsen. Udkastet skal først i høring i telebranchen. Den endelige afgørelse og dermed afklaring af præcis, hvor stor reduktionen bliver, er først klar efter, at høringen er slut 1. august i år. Men ingen ? heller ikke de tre ramte mobilselskaber, TDC, Telia og Sonofon ? er i tvivl om, at prisen skal ned.

Alligevel vil TDC, Telia og Sonofon i deres høringssvar argumentere for, at It- og Telestyrelsens prisindgreb skal være mindre, og at de skal have længere tid til at vænne sig til den, end de to år, som It- og Telestyrelsen lægger op til.

? Vi skal grundigt have analyseret den metode, som It- og Telestyrelsen har anvendt for at finde frem til reduktionens størrelse, for at se om vi mener den er rigtig. Selvfølgelig er vi ikke i tvivl om, at der vil komme en eller anden form for reduktionskrav fra It- og Telestyrelsen. Men vi synes klart, at niveauet kan diskuteres, siger Jens Hauge, vicedirektør i TDC.

Samtidig vil teleselskaberne måske tage andre midler i brug, som for eksempel at indklage indgrebet for Teleklagenævnet. Sonofon har allerede besluttet at tage dette redskab i brug, mens de to andre selskaber overvejer det træk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere