”Mr. Gorbatjov – tear down this wall!”
Man kan med nærmest kirurgisk præcision afgøre, hvor på det politiske spektrum en historiker eller politisk kommentator befinder sig ved at spørge, hvordan vedkommende opfatter Ronald Reagan som præsident.
De fleste kan dog blive enige om, at hans talent for politisk kommunikation var i absolut verdensklasse, og både taler, oneliners og valgreklamer sad ofte lige i skabet.
I den kommende film, der blot hedder Reagan, følger man en meget vellignende Dennis Quaid i rollen som the Great Communicator.
Hele vejen fra landsbybarndommen i Illinois, som Hollywoodskuespiller og fagforeningsaktiv, som guvernør i Californien og i de otte ret så begivenhedsrige år i Det Hvide Hus.
Man hører om triumfer og tragedier, privatlivet, valgkampe, Iran-contra-affæren, attentatet, begyndelsen til enden på den kolde krig og meget, meget mere.
I filmen – som du kan se en helt ny trailer til her – kan man også opleve blandt andet Penelope Ann Miller, Robert Davi, Lesley-Anne Down og Jon Voight – som nogle af de mange folk omkring The Gipper.
Så har kan bare en lille smule politisk interesse løbende i blodet, så er der intet andet for end at sætte sig til rette i biografsædet med popcorn og cola, når Reagan har premiere til efteråret.