Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Danmark skal gribe de nye teknologiske muligheder, der er i hastig fremmarch med afsæt i digitalisering og kunstig intelligens (AI).
Det drejer sig for eksempel om at give flere borgere adgang til bedre behandling i sundhedssystemet, styrke erhvervslivets konkurrencekraft og sætte yderligere fart på den grønne omstilling.
Men digitalisering indebærer i sig selv også et klimaaftryk, der skal håndteres effektivt og ansvarligt. Europa-Kommissionen forventer, at datacentrenes efterspørgsel efter elektricitet vil udgøre på 3,2 procent af EU's samlede efterspørgsel i 2030.
Udfordringerne bliver ikke mindre af den igangværende AI-revolution, der kræver regnekraft i rå mængder til træning af AI-modellerne.
Teknologivirksomhederne og deres samarbejdspartnere har gjort store fremskridt med ny energieffektiv teknologi og anvendelse af vedvarende energi, som vi fortsat skal udbygge, lige som vi skal anvende overskudsvarmen fra datacentre i vores fjernvarmesektor.
I virksomhederne klør mange finans- og CSR-ansvarlige sig dog i håret over cloud-leverandørernes forskelligartede opgørelsesmetoder for deres ydelsers klimaaftryk.
Det er ærgerligt, når man som virksomhed i forlængelse af blandt andet direktivet for bæredygtighedsrapportering skal rapportere klimaaftrykket i detaljer - også fra cloud-leverandører – og når man gerne vil sammenligne leverandørernes klimaaftryk og vælge den grønneste løsning.
Brug nye klimaudregninger til offentlige og private udbud
Det kan vi heldigvis gøre noget ved nu.
Senest den 15. september 2024 skal operatørerne af de større datacentre nemlig indberette en række energi- og klimaoplysninger til en europæisk database i forlængelse af det europæiske energieffektiviseringsdirektiv.
Rammerne fastlagde Kommissionen i foråret i en delegeret retsakt med detaljerede definitioner og principper for, hvordan bæredygtighedsindikatorer skal udregnes.
Det er derfor nu, at offentlige og private virksomheder skal indføre de grønne tildelingskrav for indkøb og udbud af datacenter- og cloudydelser med afsæt i EU's definitioner.
Det ligger fint i forlængelse af de bestræbelser, som staten allerede har gjort i kølvandet på Finansministeriets strategi for grønne offentlige indkøb fra 2020.
Samtidig er det en vigtig anbefaling fra Alliancen for Digital og Grøn Omstilling, hvor Dansk Erhverv med over 30 ambitiøse danske virksomheder har sat sig for, at Danmark skal blive blandt de førende lande til at anvende grønne værktøjer i den grønne omstilling.
Det er i sig selv godt at få et bedre datagrundlag til retvisende bæredygtighedsrapporteringer. Det vigtigste er dog, at det vil skærpe konkurrencen for at levere de grønneste datacenter- og cloudydelser.
Datacentrene får værdi af deres investeringer i energieffektivisering og vedvarende energi, mens kunderne og samfundet får gavn af et lavere klimaaftryk af de digitale ydelser.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.