Danskere dropper Media Player-fri Windows

Hverken de danske pc-producenter eller Microsoft selv har forventning om, at danskerne vil stå i kø for at købe nye pc'er med Windows XP, hvor Media Player er fjernet. Den nye version kommer efter krav fra EU, men pc-producenterne har ingen planer om at sælge den.

En ny Windows kommer på gaden, men ingen vil købe den.

Det lyder som Bill Gates' værste mareridt, men det ser ikke desto mindre ud til at være tilfældet for den Windows XP uden Media Player, som Microsoft netop nu er ved at sende ud til forhandlerne.

Den Media Player-fri version kommer efter krav fra EU, hvor Microsoft tabte en sag om konkurrence på markedet for software til afspilning af mediefiler.

Bliver ikke rendt på dørene
Men kunderne står ikke ligefrem i kø for at købe Windows XP N, som versionen kaldes.

- Vi bliver ikke rendt på dørene af kunder, der vil have Windows uden Media Player. Så det er ikke noget, vi vil lægge ud som et tilbud, medmindre kunderne begynder at spørge efter det, siger salgs- og marketingchef Anders Bandsberg Nielsen fra den danske pc-producent Amitech.

Samme melding kommer fra den danske producent af bærbare pc'er Zepto.

- Prissætningen er den samme, så det ser vi ingen grund til. Det ville koste os tre mandeugers arbejdstid at integrere den i vores forskellige præinstallationer, så gevinsten er ringe, siger teknisk ansvarlig Morten Kjærsgaard.

Heller ikke de store internationale pc-producenter spår den Media Player-fri version nogen stor succes.

- Vi har ikke umiddelbart nogen planer om at levere den. Vi vil gøre det, hvis mange kunder spørger efter den, men det er ikke vores indtryk. Det er også et rent praktisk sprøgsmål. Stort set alle kunder har brug for en medieafspiller, men de går ikke op i hvilken, siger pc-markedsdirektør Anders Herløv fra Hewlett-Packard i Danmark.

Pengene bestemmer

Det kommer ikke som nogen overraskelse for Microsoft, at resultatet af selskabets tabte sag i EU ikke tegner til at blive en storsællert.

- Producenterne rører kun på sig, hvis forbrugerne beder om det. Vi har lige sendt nyhedsbrev ud til mere end 30.000 forbrugere om den nye version, men vi har ikke fået noget feedback, siger Nis Bank Lorentzen produktchef for Windows hos Microsoft i Danmark.

Tværtimod ser han en større interesse fra forbrugerne efter Microsofts Media Center, som skal gøre pc'en til dagligstuens underholdningsalter.

Windows XP uden Media Player kommer på gaden i løbet af den næste uges tid til samme pris som en almindelig Windows XP, men uden andre nye.

- I sidste ende vil det være dem, der står med pengene nede i butikken, der bestemmer, siger Nis Bank Lorentzen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren