Verdens største cloudleverandør Amazon Web Services (AWS) foretager en enorm investering i Tyskland.
AWS kaster hele 58 milliarder kroner i det tyske marked.
Pengene skal gå til at bygge infrastruktur til cloud computing frem mod 2040.
Det skriver Reuters.
Dertil er det planen, at Amazon vil lancere flere datacentre i den tyske delstat Brandenburg i slutningen af 2025.
Selskabet estimerer, at den nye investering vil skabe 2.800 jobs i Tyskland.
Andre investeringer og ny chef
Nyheden om den store investering kommer dagen efter, at AWS-topchef Adam Selipsky fratræder og overlader faklen til Matt Garman, der i dag har rollen som SVP for salg and marketing.
Under Selipksky er der dog allerede blevet foretaget lignende investeringer på det seneste.
For under en uge siden annoncerede Amazon en investering på omkring ni milliarder kroner i Frankrigs cloudinfrastruktur, og tidligere på måneden investerede AWS 62 milliarder kroner i Singapore.
Microsoft har kørt en lignende stil den seneste tid med investeringer ligeledes i Frankrig, Tyskland, USA og Indonesien. De to cloudgiganter er i offensiven for tiden med investeringer.