Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Tak, jo, jeg fik nogle enkelte øl i London i sidste weekend, og endda af en god kvalitet. Derovre må bryggerier eje serveringssteder, så rigtigt mange pubs ejes nu af Carlsberg, og så kan I jo næsten gætte jer til resten.
Derfor gælder det om at finde de pubs, der bare stadig har lyst til at servere godt øl, og derfor findes organisationen CAMpaign for Real Ale (CAMRA): CAMRA Experience - så kan man finde godt øl i området.
Vi drønede frem og tilbage og op og ned med underground, overground og busser blot med mobilen eller betalingskortet i hånden.
Intet Rejsekort, tak. Bare check ind og ud ved at dobbeltklikke på din mobil eller ved at holde dit kort på den gule knap. Bum.
I have a Dream, that one day kan vi bare gøre det samme på den runde, blå dims på stationer og i busserne. I have a Dream.
ABBA-showet (det virtuelle, avatar, etc.) i ABBA Arena, der er bygget til formålet, er sgu’ godt. Meget fed lyd og fantastiske lys- og andre effekter. Fin stemning. Englænderne klæder sig ud og kommer til fest. Not bad.
Og så var der tilbud på den fantastiske gin Sipsmith (1 liter til 24 pund) i Heathrow. Og nu er der jo tax free, eller som min ven James sagde: “Brexit is good for everybody except the British”.
Procenterne falder
Nu vi er ved procenter, så fik jeg en sjov mail fra en læser, der på trods af sine initialer (PS) får lov til at blive hørt heroppe i begyndelsen:
”Tænkte - du må være een af dem der kan se på det fusk der kører hos Arla - hvor Piskefløde procenten blev sat ned fra 38 procent til 36 proccent "af hensyn til folkesundheden!", men ikke liiiige noget de havde lyst til at sige højt... Jeg mener: Hvis det var noget godt, så skulle de jo nu nok have slået på tromme om det på alle reklameblokke. Nå ja - "vi sparer en "lille smule" på dette - men det er bestemt ikke derfor vi har gjort det..." sagde de godt nok.
Men for pokker noget fis!
Nå ja - og de har så gjort det samme med Kærgården - øget vandindholdet med to procent men igen: " men Arla vil ikke forvirre forbrugerne ved at kommunikere en så lille ændring" siger de…”
Well, vi husker vel alle vandrehistorien om manden, der foreslog kun at sætte svovl på den ene side af tændstikæskerne, og hvad der ellers har været af den slags gennem tiden.
Jeg ved heldigvis, at man stadig kan få GOD piskefløde i INCO, at adgang til INCO kræver et CVR-nummer, og at dette CVR-nummer kan opnås gratis på få timer eller få dage (det tager normalt kun få timer) her:
Når CVR-nummeret er hjemme, så downloader man INCO-app’en, registrerer sig og søger så på ting som “Fløde Double Cream 48% Øko”, der koster 135 plus moms for to liter.
Men seriøst: I INCO kan man få alle de gode ting. Det er kokke, der handler derinde, og de er ret usentimentale mht. lave fedtprocenter.
Undskyld!
Av! Jeg havde ellers lige et par uger, hvor jeg ikke behøvede sige undskyld, men det sluttede brat:
Den venlige L gjorde mig opmærksom på, at jeg havde skrevet Det neoimpressionistiske Danseorkester i stedet for det korrekte Det Neodepressionistiske Danseorkester. Undskyld, undskyld og undskyld!
Og nu vi er ved gamle bands, så sad Hr Klausul og jeg lige så stille udenfor Pavillon’en i Fælledparken, hvor To Øl har sat sig på det og gjort alt det rigtige mht. øl, og så siger han pludselig, at Laid Back har udgivet et par nye plader! Og jo, fan’me så! De lever! Og Jung, som Ekstra Bladets anmelder heldigvis ikke kan lide, har lige udgivet et nyt nummer (“Færdig med pis?”)..
Det er ved at blive sommer, venner.
Territorialforsvar, civilforsvar, cyberforsvar
De tre slags forsvar vi hhv. afskaffede (tak til Fogh, Findsen, Wammen et al) og aldrig har fået til at virke, fordi vi - totalt åndssvagt - lagde det ind under FE, der har andre mål end beskyttelse af civile beder i cyberspace.
Nu ser det ud til, at der sker lidt på det første, snart KUNNE ske noget på det andet - og så må vi håbe, at nogen fatter nødvendigheden af at gøre noget ved det tredje.
Til den ende kunne man jo nyde denne bredside fra min (heldigvis!) ven John Foley, der ved noget:
Jeg skrev i sidste uge, at selv Jonathan Spang havde været nødt til at sygemelde sig, da hele situationen i Forsvaret gik op for ham.
Det var jo bare min joke. Men se så lige det her klip.
Det er ét af de klip man godt kan finde frem på en gråvejrsdag, lidt ligesom klippet med John Cleese, der taler russisk, i A Fish Called Wanda.
Men altså, min kære kvindelige og mandlige værnepligtige: Jeg giver jer Mr Spang, nu som målløs, i samtale med Peter Ernstved fra OLFI:
Skulle det ikke være nok, så er jeg blevet gjort opmærksom på satiregruppen MAGT, der har lavet denne skønne fabulering (inkl. Four Jacks-nummeret Mandalay) om piraten Lucky, der mangler et ben og møder det danske bureaukrati for alvor, for hvem skal egentlig tage sig af en pirat, der mangler et ben? Stor, stor humor:
Dansk Pragmatikerforening
En anden læser, der desværre har initialerne HR, og det kan han vitterligt ikke gøre for, og han ER en god mand alligevel, skrev til mig med denne idé:
”Men jeg har tænkt på hvor mange gange jeg har mødt modstand, når jeg har kæmpet for at sikre kvalitet og Compliance. Meget ofte får jeg anbefalingen om at tænke pragmatisk.
Mon ikke der kunne etableres en forening der hedder: Dansk Pragmatikerforening?
Den skal samle alle disse medarbejdere, der møder modstand hos ledelsen og techgiganter, og, ja, generelt dårlig ledelse og dårligt sponsorship i projekter der dermed er dømt til at fejle.”
Jeg får jo helt lyst til at stifte en sådan forening. Det er også ved at være længe siden jeg stiftede en forening. Og DenPragmatiske.dk er ledig.
AI - er det bare software?
Ja. Og det er nok lidt mere rart at tænke på AI som “bare software” end som den nye, dødelige fare, der truer menneskeheden med at gøre os alle til slaver.
Nogle har nærmest beskrevet det som software, der kan puste nogle få punkter op til en hel roman og på den anden side tygge en roman igennem og summere det for os i nogle få sætninger. Altså dekompression fulgt af kompression fulgt af dekompression (codec)…
Andre (jeg!) tænker nærmest på det som en sød, amerikansk, politisk korrekt DJØF’er, der måske ikke er den skarpeste knallert på molen eller den hurtigste kniv i skuffen, men på den anden side aldrig bliver vred eller træt af alle mine krav og spørgsmål.
og ofte leverer noget, der er godt nok.
Og så bliver jeg redaktør i mit liv i stedet for hele tiden at være forfatter, og jeg kan komme hurtigere, bedre og nemmere ud af deadlock-situationer, hvor jeg ikke kan komme i gang, ikke kan komme videre eller bare ikke kan få afsluttet.
Desuden er det sjovt at lege med.
Men Den Store Dræber er det jo ikke, omend fjolser og idioter vil bruge den til alt fra porno over deepfakes til telefonsvindel - og politisk tant og fjas, som vi så Herr Messerschmidt fra Dansk Fjolleparti gøre. Hvem skulle dog ellers tage teten på sådan noget?
Men: The kids will be alright, og vi overlever også denne software…Måske er de store sprogmodeller (LLM’er) blot det nye SQL i stedet for HAL9000 
.
Det ER stadig "Generativ AI", dvs. at næste ord i en sætning bygger på et udtræk fra et index med indbyggede sandsynligheder (plus lidt mere).
Hvis sprogmodellen var tilstrækkelig begrænset, ville ordet efter "Mogens" altid være "Nørgaard".
Og apropos begrænsede modeller:
En dansk sprogmodel…
Engang i 80’erne forærede IBM Danmark en mainframe til Københavns Universitet, og så sad vi stud.polit’er ellers dér og kunne køre noget SAS-hejs og andet på maskinen.
De havde også en mand (han hed vist Per) afsat til at sprede det glade ord og Make IBM Great Again (MIGA).
Well, når noget så frygtindgydende som Dansk Erhverv, IBM Danmark og Alexandra Instituttet går sammen her i denne uge om at lave en dansk sprogmodel, så ved man, at det kun er noget de vil lege for at holde nogle forskere kørende i et år eller to mere - og at IBM nok er de eneste, der reelt vil investere noget som helst udover skåltaler. Good luck :).
Vær med til at skabe fremtidens danske sprogmodel: Nyt AI-initiativ er åbent nu (danskerhverv.dk)
Alligevel må man tage hatten af for det deciderede nonsens, der kommer ud fra alle mulige i den anledning.
For eksempel kan denne retoriske perle da kun være skrevet af en kommunikations-gøj uden nogen som helst forstand på tingene:
“For som digitaliseringsminister Marie Bjerre udtaler om nyheden i Berlingske i dag: "»Det er helt afgørende, at vi har tillid til, at danskernes data bliver behandlet ordentligt. Og vi kan selvfølgelig ikke bruge de store techgiganters sprogmodeller i den offentlige sektor."
Vi tager den lige stille og roligt:
For det første: “...tillid til, at danskernes data bliver behandlet ordentligt.” Det kan KUN betyde, at det offentliges forkerte, ulovlige og usikre behandling af vores data med ét er blevet fixet, og at alt nu er godt, MEN at der desværre så dukker nogle onde mænd op fra de varmere lande og truer os på det groveste - dvs. at hvis vi bare siger NEJ til disse ikke-danskere så er det offentliges behandling af vores data helt i orden og i følge bogen, og hvert eneste, evige Teams-møde mellem offentlige dimser er pludselig lovligt. HokusPokus.
For det andet: “...selvfølgelig ikke bruge de store techgiganters sprogmodeller i det offentlige”. Den sætning er så åndssvag, at det næsten kan få mig til at begynde at drikke alkohol. Jeg ville ønske, at nogle behjertede journalister spørger hende, hvad hun egentlig mente med den sætning. Bare for at se hende vride sig og finde på alt muligt. Det kunne da være sjovt.
Det er ligeledes klart, at man i det offentlige selvfølgelig ikke kan bruge tech-giganten Microsofts GDPR-overskridende produkter, Kina-regerings-darlingen Lenovo med indbyggede kill-switches, den altopslugende søgemaskine fra Google, der registrerer alt om os og samkører det vi spørger om på job og i privaten, endsige den værste af dem alle, Facebook, der ved, hvem vi sover sammen med og hvor. Det er da klart.
Suk.
Og for liiige at give jer den ultimative undskyldning for at skylle en god G&T ned og hastigt lave en ny, så nyd det her fra pressemeddelelsen, og det er IKKE ironisk ment. De mener det sgu’!...
“Og så er initiativet typisk dansk. Vi ser her erhvervslivet i et direkte partnerskab med det offentlige. Vi går sammen om at udvikle åbne, danske sprogmodeller baseret på danske værdier og datasæt. Modellerne bygger på ansvarlighed, demokrati, sprog, sammenhængskraft og som, sidst men ikke mindst, styrker vores innovations- og konkurrenceevne.”
Jeg satte den sidste vrøvlesætning (“Modellerne bygger…”) ind i GPT4 og bad den omskrive det til en korrekt, dansk sætning, og den svarede:
"Modellerne bygger på ansvarlighed, demokrati, sprog og sammenhængskraft, og de styrker sidst men ikke mindst vores innovations- og konkurrenceevne."
Det gør dog kun sætningen korrekt. Klog bliver den aldrig.
Hermed en opfordring til, at de unge mennesker, fresh-out-of-college, der skriver den slags sludder og vrøvl lige kører skidtet igennem en AI før de frigiver det. Det kan forhåbentlig få læsernes øjne til at svide lidt mindre.
De (Dansk Erhverv, IBM, osv.) opfordrer i øvrigt til, at alle mulige melder sig med data og tekst, de kan bruge til sprogmodellen. Bare vent til dansk forfatterlaug, journalisternes vagthunde (dem med advokatfirmaet, der stak af med over 100 millioner KODA-kroner) og forlagene får nys om det her. Så skal I bare se danskerne have tillid til hinanden og samarbejde uden friktion. Det bliver smukt at følge.
Frygt ikke! Vi husker vel stadig med vemod og varme i hjerterne de tre danske matematik-forskere, der for nogle år siden gik ud med nyheden om, at de ville kunne forudse terrorangreb med nogle spændende algoritmer, som ville gøre Danmark til et foregangsland også på dét område.
Hvert eneste spørgsmål fra den ret ukritiske radiojournalist blev mødt med et svar, der indeholdt ordene “Men ville det ikke være rart, hvis man kunne forudse terrorangreb?” fra den lidt medie-uvante forsker, der jo bare - iført et talepapir - skulle have penge til at kunne arbejde videre med sin matematik i et par år mere.
Og dengang var anti-terror trylleordet, så anti-terror var det vi fik serveret.
Nå, nok om danske sprogmodeller med indbygget ansvarlighed, demokrati, sprog og sammenhængskraft. Vi skal se på noget langt mere fornøjeligt:
Ugens lynkursus i ledelse
Jeg skrev i sidste uge lidt om The Mythical Man-month, og det fik mig til at tænke på den fantastiske bog The Management Myth, der effektivt dræbte al snak om Taylor (der ville måle alt) og Majo (der hele tiden ville lave om på indretningen af kontoret).
Begge var svindlere, for at sige det rent ud, og alle management-teorier støtter sig til den ene eller den anden af disse to komplet falske teorier:
Mål mere eller lav noget om. Halleluja.
Det eneste muntre, der kom ud af Taylors falsknerier og løgne og “Scientific Management”-plidderpladder er sangen “16 tons” om en stor ungarer, der sled sig halvt ihjel og forårsagede en strejke, der til sidst fik Taylor fyret fra Bethlehem Steel, hvorefter han slog sig op på at holde foredrag om sin bragende succes samme sted.
Det var fantastisk at læse The Management Myth for snart mange år siden, og nu har jeg så gjort det igen. Find den korte version her:
Og find den GPT-forkortede version her:
Kernen i artiklen "The Management Myth" af Matthew Stewart er en kritik af traditionel ledelsesteori og -uddannelse, især MBA-programmer. Stewart, som trækker på sin egen erfaring som ledelseskonsulent uden en MBA, argumenterer for, at meget af ledelsesteorien er meningsløs og giver lille reel værdi.
Han foreslår, at studier i filosofi, snarere end erhvervsadministration, kunne tilbyde dybere indsigt og mere substantielle fordele for erhvervsledelse.
Stewart diskuterer, hvordan traditionelle ledelsesteorier, der har rødder i den historiske kontekst af figurer som Frederick Winslow Taylor og hans videnskabelige ledelse, ikke formår at inkorporere meningsfuld videnskabelig stringens eller relevans for moderne ledelsespraksis.
Han kritiserer MBA'ens fokus på at skabe en ledelsesklasse, der ofte er adskilt fra de realiteter og etiske overvejelser for den arbejdsstyrke, den administrerer.
Gennem en blanding af personlige anekdoter og analyse af ledelseslitteraturen fremstiller Stewart ledelsesuddannelsen som overvejende ineffektiv, overdrevent teoretisk og frakoblet praktisk, etisk erhvervsdrift.
Han går ind for en filosofisk tilgang til ledelse, der vægter kritisk tænkning og etiske overvejelser højere end indlæring af forretningsmodeller og strategier.
Det kunne ingen have forestillet sig
Nu kunne ingen have forudset den rigdom og velstand vi er havnet i, og når for eksempel det offentlige har flere penge end Gud, og når det ikke længere er penge, vi mangler, men tid til at bruge dem, så sker der med sikkerhed to ting.
1. Man tiltrækker de forkerte mennesketyper, og nej, de behøver ikke alle komme fra Nordsjælland. Men grådige og ligeglade med andre er de. Og de kan lugte nemme penge.
2. Risikoprofilen på alle ledere og bestyrelsesmedlemmer skifter fra almindelig dannelse, ansvarsfølelse og fornuft (og lidt spredte tanker om dem, der betaler gildet) til at være den perfekte kombination af en bankmand, en jurist og Admiralen på Pinafore.
Hvis den lille dreng fra Kejserens Nye Klæder skulle finde på at foreslå noget meget billigere og bedre til de typer, så er der jo kun chokerede miner og stor tavshed hele bordet rundt.
Hvorfor i Alverdens riger og lande skulle de risikere noget som helst, når de har det godt og bare kan kræve mere “governance” grundet deres forskellige “bekymringer”?
Nå, men læs videre og bliv klogere… for her kommer:
Ugens bedste podcast
Ugens bedste podcast må være interviewet med Bent Flyvbjerg (i podcasten Adfærd) om hans bog How Big Things Get Done:
- og på YouTube, hvis man er til den slags ting:
Han får blandt andet afleveret denne opkvikker til os it-folk (og jeg parafraserer ham, men I kan også bare lytte selv til den stærkt underholdende podcast):
“De aller-aller-aller-værste (som i: I SÆRKLASSE værste) projekter er it-projekterne.
De næsteværste er atomaffaldsopbevaring, der trods alt har en tidshorisont på 800 år, hvilket altid har været svært for os mennesker at håndtere. Men så kommer it-projekterne liiige farende og overhaler indenom…
Hvis it-projekterne KUN skal overholde tiden, så er vi nede på 48 procent, der lykkes.
Hvis de skal overholde både tid og omkostning, er vi nu nede på 8.5vprocen af projekterne, og HVIS man tillige kigger på, om “benefits”, dvs. scope, er opfyldt, så er vi nede på 0.5 procent”
Altså: En hel halv procent af it-projekter lykkes. Det forklarer, at min kloge ven O for mange år siden kiggede tungt på mig og sagde “Alle projekter mislykkes - men hvis kunden er glad, er det en succes”.
I lyset af denne statistik kan det undre, at man orker og/eller gider have kontrolinstanser a la Statens IT-Råd eller IT-Tilsynet (ITTI). Alle deres gode råd (!) vil jo præcis ikke gøre nogen som helst forskel andet end at tilføje stadigt flere kontrol-ting og målepunkter og DJØF’eri.
Hvis man ønskede/turde bruge enten projektmodellen fra The Mythical Man-month (som jeg omtalte i sidste uge) eller Flyvbjergs, så ville det kræve, at en enkelt person fik magt og agt, og at alle andre skulle gøre, hvad vedkommende sagde.
Vedkommende skulle være chefkirurg på operationsstuen frem for en kombineret kommunikationsgøjser og flyvsk fantastiker fra en eller anden HUMBAS-uddannelse, og vedkommende skulle have fred til at gøre, hvad der skal gøres, hvilket betyder, at den mest udbredte ledelsesform i det offentlige, nemlig kombien af Frygt-Baseret Ledelse og Mistillids-Baseret Ledelse skulle afskaffes. Good luck.
Anyway, som altid går det bedre og bedre for Danmark jo mindre vi selv laver og jo mere andre laver for os (det være sig POlakker i indlandet eller indere i udlandet), så nyd denne miniferie og glæd jer til den næste.
Vi skal lære at påskønne ineffektive og tossede ting, der koster KASSEN igen og igen, for det giver mere velstand.
Skål for den gode sammehæng mellem tosserier og rigdom.
Det stopper slet ikke her. Vi bliver MEGET rigere i de kommende år. Og ja, det kan kræve mere sprit, men det går jo nok. God weekend!
PS: Mit PS i sidste uges klumme…
… gav nogle reaktioner, men mærkeligt nok kun positive: En af læserne skrev, at der virkelig var gods i det, og en anden, en sej ven, der engang kørte en rød vest i en trækasse over med en 70-tons Leopard 2, skrev følgende:
“1) det kan jo ikke være et problem med industriudledninger (eller overløb fra kloaker) i vandet, for ham professor Stig Mariager (som åbenlyst hader landbrug) siger at den slags ikke har betydning. Det er KUN landbrug, der har skylden. Bum; her er din videnskabelige forklaring på, at det andet er ligegyldigt.
2) embedsmænd/kvinder lyver, fordi de - ligesom succesen i Forsvarsministeriet og politiet - er blevet underlagt “politisk kontrol”. I stedet for at sikre sober og lovmedholdelig behandling af dette og hint, skal de sørge for at den siddende minister får sin politik (læs; mavefornemmelser) trumfet igennem. Engang var redelighed og ordentlighed de styrende parametre, men det er det ikke mere.
Derfor falder det danske system lige så langsomt sammen. Mens det tryner små vælgersegmenter ét ad gangen.”
Jeg kender ikke Stig Mariager, men min vens forklaring på, at embedsmændene lyver mere end før, lyder plausibel.
Som en af mine venner, en gammel PET-mand, engang sagde til mig: "Det værste er jo, at man kan SE, at de lyver, og at de ikke skammer sig over det."
Men derfor kan det da sagtens blive værre…
Det gør det jo ikke meget bedre, at vi for tiden skal se og høre på de mærkeligste ting fra for eksempel studerende.
Det er så himmelråbende åndssvagt og ugennemtænkt, at jeg er nødt til at konkludere, at vi står med vor tids 1968-oprør. Selv ikke Enhedslisten kan finde ord, og det er alligevel nyt.
Forestil jer vores forældre og bedsteforældre, der måtte se på en flok unge hallunker, der "besatte" universitetet, ville ryge hash hele tiden, holde tale i stedet for rektor, og som ville have MEGET mere Mao, Stalin og andre idioter, og i øvrigt i skyndingen også ville have mange flere penge og meget færre lektier - alt eksisterende var forkert og skulle dø af den simple grund, at ... well, FORDI!... og deres måde at tænke omvendt, modsat og ulogisk var den eneste rigtige.
Dog skulle det eksisterende ikke holde op med at finansiere disse unge rebeller, der trods alt også skulle have råd til at tage på beat-festival midt i revolutionen.
Velkommen til vores 1968-øjeblik. Disse unge mennesker vil (også) ivrigt argumentere for, at op er ned og 2 er 3, men de vil tillige have magten og alle pengene, for dummere end mennesker er de jo heller ikke.
Søren Pind skrev engang, at 68'erne havde kostet så meget skade for samfundet, at de burde sige undskyld. Lad os se, hvad 24'erne kan finde på. Det er nok ikke småting.
Selve dét, at de selvfølgelig kun deltager i en protest-teltlejr indtil der er Roskildefestival, giver måske et fingerpeg.
Men altså: Læn jer tilbage og nyd den luksus at kunne sætte jer i de gamle idioters (aka vores forældres og bedsteforældres) sted for en stund. Det er da sjovt.
Bare ærgeligt, at man sjældent kan dele sådan en stjernestund med dem, fordi de er døde for tiden.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.