Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Når I læser dette, er jeg pist væk over samtlige bjerge.
Hustru Sonja & jeg skal nemlig bruge weekenden i London med at se ABBA Voyage igen (fredag), fejre min fødselsdag (lørdag, May the Fourth Be With You) og ét eller andet (søndag).
Jeg regner med, at der bliver tid til et enkelt pub-besøg, og det skal jeg nok fortælle mere om i næste klumme.
Jeg har blandt diverse gode og sjove mails fra læsere siden sidst fået hele TO opfordringer til at finde nogle gamle stunts frem, som jeg lavede, da jeg var ung og naiv.
Det drejer sig om dengang, jeg ville købe KMD, og dengang jeg vistnok drev en kinesisk svindler til vanvid.
Så denne fredags klumme begynder derfor med to spæde forsøg på at få jer til at smile eller bare få nogle svage trækninger i mundvigen…og jeg smider også lige et par drikke-vitser ind, bare fordi jeg kan.
Dernæst kan vi altid lige bruge et par sekunder på at tage ét eller andet seriøst i et par minutter, før vi lader os henfalde til platheder igen…
Den med kineseren indeholder ting og sager, der måske mest er for folk med solid humor, såsom nogle detaljer om, hvordan jeg mest praktisk kunne begrave min mor i den frosne, danske jord (hint: stående) og nogle personlige noter om min kærligheds-ged (love goat). Nogle ville nok skrive NSFW nu om dage…
Men I er vel, om nogen, hærdede nok til at kunne tåle det. Lad os komme i gang.
Mit forsøg på at købe KMD
Lad os begynde med KMD-købstilbuddet. Her er omtalen i Verdenspressen: Jeg Byder 4 Mia.
Alle grinte af det. Sølle fire milliarder for en kæmpebiks.
Men jeg vidste fra kilder i KL, at det ville være prisen, som de ønskede, fordi den korrekte værdi (cirka otte milliarder) ville være så høj for køber, at man risikerede, at kunderne (kommunerne) ville få forhøjet deres priser for meget.
Omvendt kunne man ikke forære skidtet væk, så prisen blev sat til fire bjælker (stænger er millioner, bjælker er milliarder).
Jeg og en skummel ven havde haft møder med banker, der var med på den, blandt andet fordi KMD på det tidspunkt sad på en guldmine af SAP-kyndige - en detalje, som regnearksdrengene fra Texas senere overså, da de ankom for at lægge biksen øde og efterlade en sveden stubmark.
Fællestillidsmanden for KMD var ude i pressen og rose mig, fordi jeg var den eneste, der havde omtalt medarbejderne (jeg lovede nemlig at lade dem være i fred), men pludselig blev han meget, meget tavs og holdt op med at svare på mails.
Det var fordi, at den øverste ledelse (bestyrelsesformand, direktør, etc.) og laget nedenunder (underdirektører) fik et tilbud fra kapitalfonden, der lød som følger:
13-dobbelt gevinst
“Hvis I investerer et beløb af jeres egne penge i den nye biks, vil I efter et par år kunne trække jer tilbage med det 13-dobbelte. Men det kræver, at I gør præcis, hvad I får besked på og ikke laver ballade. Hvis I ikke indbetaler beløbet, opfattes det som en opsigelse".
For top-laget (administrerende direktør., bestyrelsesformand, osv.) var det omkring fire-fem millioner af egne penge, som de skulle smide i det.
For underdirektører mv. cirka en million. Og så var der vist nogen derunder, der kun skulle smide 300K. Jeg kan ikke huske detaljerne.
Fællestillidsmanden var vist i Lag 3. Jeg ved fra en tidligere under-direktør, at det så sandelig lykkedes for ham at få 13-doblet indsatsen på et par år.
Fristeren har mange ansigter, som jeg plejer at sige.
Og den type bestikkelse kan ingen åbenbart stå for, selv ikke en meget etisk fællestillidsmand, og alle syntes det hele var fantastisk. Sådan får man gjort en flok danskere helt tavse og håndtamme.
Det var samme kapital-hejs, der ordnede TDC, i øvrigt, og kapital-chefen pralede åbenlyst af fremgangsmåden til et foredrag, som han holdt for en del mennesker dengang.
Alt var stille
Tilbage til KMD: Alt var stille, og jeg kunne ikke få noget at vide.
Men lige før de der kapital-gøjer fik lov til at købe biksen for en slik, var der en MF’er, der kontaktede mig og fortalte, at det var ved at ske, og at den eneste, der ville kunne stoppe det var Nyrup, der på det tidspunkt sad i Europaparlamentet.
Jeg fik nummeret til hans kontor og lagde beskeder til ham to-tre gange om, at hvis vi skulle redde biksen og holde den på danske hænder var det NU - uden at høre noget tilbage fra ham nogensinde.
Hans assistenter fortalte mig, at han skam havde fået beskederne.
Men dagen efter offentliggørelsen af købet, da Nyrups gamle venner i ATP havde vist deres hånd, nemlig med en andel på 15 procent og kapital-kajerne med 85 procent (for så var der da også sådan et lidt dansk islæt, ikke sandt?), gik Nyrup sørme i pressen og kritiserede handlen hårdt og længe.
Det viste sig at være noget, han havde gjort før: Forholdt sig helt, helt tavs mod bedre vidende og SÅ råbe og skrige, når han var sikker på, at det ikke betød noget.
Siden har jeg egentlig ikke haft så meget til overs for ham, selvom han har et fantastisk hår og er sød mod dyr og varmt klædt på.
Miracles kamp for Kina-rettigheder
Så var der historien med kineseren, der ville sælge Miracle-rettighederne til at hedde Miracle i Kina.
Dengang, som nu, var Kina et lovløst område, og der er mange eksempler på, at lokale power-folk i Kina har taget patent på for eksempel Hummel i Kina og dernæst tilbudt Hummel at købe det tilbage for 20 millioner dollars, osv.
Men jeg kunne ikke rigtigt se pointen i at have en kinesisk website, så jeg gav mig god tid til at lære hende at kende, inklusive at fortælle hende flere detaljer om mit privatliv, end hun formodentlig var vant til eller ønskede fra sine ofre.
Jeg lærte hen ad vejen også mig selv at tale det, der i gamle dage hed pidgin-engelsk (se forklaring her).
Og her er så hele min rørende samtale med hende over flere dage:
ViBrugerIkkeIntellektuelleRettigheder
To gode drikkevitser
Lidt mere underholdning: Det viser sig, at både min kollega A og min kollega H kan nogle gode, solide drikke-vittigheder fra henholdsvis Sovjetunionen og Finland.
Først den sovjetiske:
En mand begynder at drikke på arbejdet.
Hans chef kalder ham ind på gulvtæppet, og siger: “Du må gerne arbejde, før du møder på arbejde, efter at du har været på arbejde, mens du er på arbejde - men ikke i stedet for at arbejde”.
Så den finske:
En mand spørger sin ven, om han vil med ud at drikke.
Vennen trækker lidt på det. Han forsøger at lokke vennen med, at der jo også er sauna, men vennen ved stadig ikke rigtig.
Til sidst griber manden til sit bedste og sidste argument: “Arh, kom nuuu - det er jo kun en enkelt uge."
Og nu til det seriøse, kedelige og tvungne: En status på KBD, lidt om DORA og et genbesøg af den ultimative it-projektmodel.
Kalvebod Brygge-Deklaration 2
Den 25/4 holdt vi stormøde i John Foleys lejlighed, hvor Firbanden (aka Firkløveret) Foley, Mette Nikander, Anders Kjærulf og jeg spiste fantastisk mad og derefter “mødtes” med de 10 hårde folk på den store skærm.
Der har været nogle gode mail-udvekslinger siden, men jeg tror denne paragraf fra L opsummerer situationen i Danmark helt perfekt:
“Det glæder mig at der er blevet taget initiativ til en “take 2” på KBD, samt at der er så mange fantastiske kapaciteter bag projektet. Vi befinder os desværre i et samfund, og en situation, hvor der ikke er meget hjælp at hente fra politikere og myndigheder, og hvor både virksomheder og private borgere er overladt til sig selv – hvilket betyder at der er hårdt brug for “vigilantes” som kan og vil arbejde for at vi får forbedret cybersikkerheden i Denmark – til gavn for os alle.”
2’eren, som vi bare kalder KBD2, handler om at give 1’eren en afpudsning/opdatering og sende den i kredsløb igen, for dens ni punkter holder fint.
DORA
DORA (Digital Operational Resilience Act) er en særlig EU-forordning (det vil sige, at alle lande automatisk skal efterleve den, dixit, basta og sådan er dét), der skal sikre tilstrækkelig it/cyber-sikkerhed, deriblandt standardiseret håndtering af cyber-risici hos to af vore vigtigste sektorer i tilfælde af bål og brand, nemlig Finans og “IKT”, dvs. IT & Kommunikation. Med andre ord finanssektoren og telesektoren.
DORA træder i kraft 17. januar 2025.
Af én eller anden grund er der ingen problemer med at få biksene i finans og tele til at arbejde for at efterleve forordningen - måske fordi de ellers vil blive pålagt bøder og alt muligt andet ubehageligt.
Måske fordi de godt selv kan se idéen i at få alle i brancherne op på et godt niveau. Jeg ved ikke, hvorfor de gør det. Men det er godt, at de gør det.
Genbesøg af gamle PDF’er: Den ultimative it-projektmodel
Med GPT4’s evne til at attache længere pdf-filer, inklusive de bøger, som man har købt og har liggende på sin iPhone, er der pludselig mulighed for at spørge om en masse ting.
En af de første bøger/PDF’er, som jeg hev ind i weekenden, var Brooks’ udødelige mesterværk The Mythical Man-Month, og det er måske gavnligt at repetere hans projektmodel, som han var nået frem til efter at have ledet OS360- & OS370-projekterne hos IBM - og de var både store og kritiske...
- Kirurgisk holdmodel
Brooks foreslår en projektmodel, hvor et lille, skarpt team ledet af en "chefprogrammør" (lignende en kirurg) udfører det mest kritiske arbejde i projektet.
Denne tilgang understreger vigtigheden af at have en klar og konsekvent vision, der driver projektet, med chefprogrammøren, der bidrager væsentligt til design og beslutningstagning, mens han støttes af et omhyggeligt udvalgt team, der håndterer forskellige andre specialiserede opgaver.
- Inkrementel byggemodel
Brooks fremhæver fordelene ved en inkrementel tilgang til softwareudvikling.
Dette involverer at bygge software i håndterbare stigninger eller versioner, der tillader iterativ testning, feedback og justeringer, hvilket hjælper med at håndtere kompleksitet og reducere risikoen for betydelige fejl ved udviklingsprocessens afslutning.
- Undgå overdreven design (anden-system-effekten)
Brooks advarer mod "anden-system-effekten,"hvor udviklere, opmuntret af succesen med et første system, har tendens til at over-engineere det andet system med overdreven mange funktioner og kompleksitet.
Han anbefaler tilbageholdenhed og enkelhed for at bevare systemets integritet og håndterbarhed.
- Prototyping som planlægningsværktøj
I diskussionen om vigtigheden af projektplanlægning og design foreslår Brooks brugen af prototyping som værktøj til at udforske ideer og identificere potentielle problemer tidligt i udviklingsprocessen.
Dette hjælper med at finjustere systemkrav og designs, før fuldskalaudvikling begynder.
- Konceptuel integritet
Dette princip er centralt i Brooks' filosofi.
Han mener, at for at et softwaresystem skal være effektivt, skal det afspejle en forenet designvision, hvilket betyder, at designet skal kontrolleres af så få sind som muligt for at bevare systemets konceptuelle integritet.
Denne tilgang er afgørende for at sikre, at systemet er brugervenligt og vedligeholdelsesvenligt.
Der skal med andre ord være en “czar”, der har hånd- og halsret over projektet. Slut med Design By Committee og halvledere her, der og alle vegne.
Bare en venlig reminder fra mig til alle de, der laver “Every man a king”-strukturer…
Han (Brooks) beskæftiger sig ikke med “standard-ramme”-selvmodsigelsen. Jeg ved, at det vil umuliggøre det meste af ovenstående model. Så beskæftigelsen skal nok fortsætte med at stige, venner.
Der var masser af ting jeg gerne ville skrive om, men det må vente til næste uge. I ved, at jeg er i London 3. til 5. maj, så skriv endelig til mogensxy@gmail.com med gode fif. Og så høres vi ved om en uge. God weekend! Og ja, så er der liiige et PS, som I ikke behøver læse. Jeg syntes bare, at det skulle skrives…
PS: Rant! Ikke-løgne-løgne
Først var det Fiskeriministeriet, der løj.
De havde i hemmelighed givet muslingefiskere tilladelse til - med tilbagevirkende kraft, selvfølgelig - at fortsætte med at overtræde loven og dermed for alvor lægge havbunden øde med deres slæben af store, tunge jern-dimser henover den.
En helt klar og helt bevidst overtrædelse af loven.
Og læg mærke til, at det IKKE er den til enhver tid ansvarlige minister, der står for dette.
Det er embedsmændene, disse de allerhelligste og højt hævede mennesker, som vi selvfølgelig alle har stor, stor tillid til.
Ministre af forskellig farve og holdning spræller på skift i (fiske)nettet, når den slags ting afsløres, og kan intet som helst gøre. Og ingen er skyld i noget. Mails er blevet væk. Mails er blevet slettet. Folk er blevet forflyttet. The usual.
Det samme med den totale - og det mener jeg: totale - læggen øde af havbunden omkring Skælskør og ned i smålandshavet takket være en massiv (og ulovlig) udledning fra “renseanlægget” dernede af norsk lort fra oliefelterne, som nordmændene via en lov har forbudt sig selv at håndtere.
Reelt gør “renseanlægget” det, at de fortynder det giftige lort en smule og så hælder det ud i havet. Jeg har dykket dernede. Alt er dødt, skulle jeg hilse og sige.
Ministeriet for forurening og ødelæggelse af vore indre farvande lavede en snedig manøvre, der betød, at de løj, men at det lød som om de gjorde noget ved det - de trak tilladelserne tilbage, og alle blev positivt overraskede.
Til alles overraskelse viste det sig, at lorteudledningen bare fortsatte, og at der intet var sket, fordi ministeriets snedige DJØF’ere havde talt om nogle HELT andre tilladelser end dem, det egentlig drejede sig om, osv osv osv.
Igen: Det var ikke ministeren, der fandt på det her. Det var embedsmændene. Og det var også dem, der udarbejdede lyve-meddelelser til pressen, mv.
Og nu den med Cheminova og de andre, der bare har fået lov til at overtræde loven i mange år - af embedsmændene, IKKE politikerne.
Det har måske længe stået klart, at embedsmænd lyver og snyder, men vi VIL jo ikke stå ved det. Vi VIL ikke anerkende det, fordi det for alvor piller ved vores tiltro til myndighederne.
Det er jo genialt, set fra embedsapparatets vinkel, at det altid er den siddende minister, der har ansvaret, også når han/hun intet ved. Men det er skidt for os.
I min skumle fortid skulle jeg engang - som ekstern konsulent - undersøge noget og anbefale nogle ting for en offentlig dims.
Mange år senere kommer jeg tilfældigvis til at tale med en journalist om dette, og han søgte aktindsigt i det, som jeg havde lavet dengang.
En DJØF’er (jurist) i den offentlige dims svarede, at det ikke var muligt at give aktindsigt, da de aldrig havde haft konsulenter ansat i den offentlige dims, og at der derfor selvfølgelig ikke fandtes de rapporter, som han ævlede om (og som jeg havde skrevet og fortalt ham om).
Men altså: De havde aldrig haft konsulenter ansat.
Jeg fandt ansættelseskontrakt og lønsedler frem, og det var jo rigtigt nok, at de ikke havde haft konsulenter ansat: Jeg havde nemlig haft titel af CHEFkonsulent…
Se, denne DJØF’er er embedskvinde, og junior i stillingen, og sikkert nem at narre af de mere erfarne embedsmænd omkring hende i kontrolorganet. Men hun ved jo fra starten, at hun decideret lyver overfor dem, der spørger.
Det undrer mig, at vi i takt med, at der bliver flere og flere DJØF’ere ansat i staten, regionerne og kommunerne oplever mere og mere svindel, løgn og snedige undvigelser. Det undrer mig virkelig. Vi er på 375.000 statsligt ansatte nu.
Og det har åbenlyst været fedt for de forkerte, at man vedtog mørklægningsloven for et par år siden, så de har flere tricks til rådighed for at skjule den sandhed, de så åbenlyst kender.
I USA er alt offentligt, med mindre noget tungtvejende taler for at hemmeligholde det, da man mener, at det er skatteyderne, der har betalt for showet.
I Danmark er det omvendt - alt forsøges skjult og ting udleveres meget nødigt.
Det er også altid sjovt at se en aktindsigt: Udover, at der er sorte streger overalt, så er de printet ud, fotokopieret omvendt, bagvendt, spejlvendt og bare på en så åndssvag måde som overhovedet muligt for at gøre livet surt for journalister og andre.
Og det gælder pudsigt nok næsten som en standard i HELE den offentlige sektor.
Gider I ikke spørge dem i jeres omgangskredse, der arbejder for det offentlige, hvorfor det er blevet sådan? Hvad er der sket med moral og etik? Hæderlighed? Åbenhed? Stolthed?
Det er måske også på tide, at vi få tilbageblevne ikke-DJØF’ere begynder at sige ordet “lyv” rent ud, og bare siger til dem, når de lyver: “Du lyver jo”.
For hvis ikke der gøres noget ved dette uvæsen har vi netop banet vejen for en dansk Trump eller det, der er værre. For så SKAL vi have drænet sumpen herhjemme.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.