Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
ChatGPT blev tilgængelig i november 2022 (lidt meta-agtigt spurgte jeg faktisk ChatGPT om det) og er sidenhen blevet et af de mest hypede programmer nogensinde.
ChatGPT giver os, hvad alle de andre ”chatbots” som Siri og Google Assistant har lovet os alle årene – og langt mere end det.
Den kan svare på spørgsmål, hjælpe med kode, er et uudtømmeligt opslagsværk og kan skrive festsange til Moster Odas fødselsdag – og endda med acceptable versefødder.
Men det er langt mere end det. Med fødslen af den første effektive og demokratiserede generative AI-service, frygtede mange, at ”nu kom robotterne.”
Jobs ville forsvinde i titusindvis, og hele brancher ville uddø – fuldstændig som man så det med trykkerne, da trykpressen kom tilbage i det 15. århundrede.
Nu, snart halvandet år senere, har de fleste af os stadig vores job, men AI er kommet for at blive.
Dét at skabe er blevet frigjort fra talent på grund af AI’erne, hvilket er fantastisk både i arbejdslivet og for det enkelte individ.
Dog forudser jeg allerede nu, at vi kommer til at hade AI som pesten ude på World Wide Web. For når alle får adgang til ChatGPT, så får alle adgang til ChatGPT – og det bliver superirriterende.
Din nye bedste kollega – når du kan stole på ham
Hvis du ikke allerede har afprøvet ChatGPT, så kom i gang.
Selv hvis du ikke er i en position, hvor du kan eller må bruge det i arbejdsregi, så lær og forstå, hvad ChatGPT.
For tjenester som ChatGPT eller Microsofts Copilot kommer uundgåeligt til at blive et af fremtidens supertools, som vil fjerne et hav af trivielle opgaver, som førhen ikke var skyggen af forretningsfremmende, men blot optog en masse tid.
Lad det være opsummeringer af møder, hjælp til tekstudkast ud fra eksisterende data, mild dataanalyse eller research-opgaver.
Sidstnævnte skal dog bruges varsomt.
For vi er et sted lige nu, hvor Wikipedia var for 23 år siden:
Dengang var kvaliteten af Wikipedias indhold mildest talt tvivlsomt, og fejl kunne eksistere i mange år, før de blev opdaget.
I dag kan man stadig finde fejl og misinformation i internettet encyklopædia, men som udgangspunkt er det en troværdig kilde.
Der kommer vi også med generativ AI – men netop af den grund, skal man bruge den varsomt.
Se blot Googles lancering af Bard, hvor AI’en fejlagtigt gav falsk viden om James Webb-teleskopet – og ingen havde opdaget det, fordi man troede på AI’en.
Lad være med at være som Google, og vær skeptisk – i hvert fald her i begyndelsen – når du arbejder med AI’ernes fantastiske evner.
Irriterende bedrag
Problemet med demokratiseringen af generativ AI er, at alle kan få adgang til generativ AI.
Det betyder, at også dem med ondsindede intentioner begynder at udnytte teknologien til at udnytte dig.
Sprog er en svær størrelse for it-kriminelle og en naturlig barriere i forsøget på at snyde folk online.
Folk som danskerne har længe været beskyttet af, at dansk er et relativt begrænset sprog (og hammersvært at skrive og tale for udefrakommende), så phishing-mails har været lette at spotte grundet grammatiske fejl og sprogblomster.
Men med generativ AI begynder vi at se it-kriminelle, som kan lave langt mere effektive fuskmails.
Et eksempel fra min egen verden tager os til Schweitz, hvor vi har set phishing mails i en yderst lokal dialekt – noget som aldrig var sket, hvis ikke det var for generativ AI, der kan tale i alle verdens dialekter.
Samtidig skal vi begynde at stille større spørgsmål til det indhold, som vi ser på nettet.
Der florerer allerede store mængder fotos rundt, som ser yderst fantastiske ud, men kigger man det efter i sømmene, ja så viser AI-tegnene sig.
Imens AI-materiale kan være fuldstændig sindsoprivende flot og imponerende, så skal det også bare varedeklareres korrekt: At det er AI – og det sker bare langt fra.
Og det bruges til at sprede misinformation, høste ”likes” eller endda til at afpresse folk ved at bruge AI til at skabe kompromitterende indhold.
Vi er på vej ind i en ny æra – AI-æraen – Og det bliver vildt spændende – og superirriterende.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.