Et grundlæggende element i dataoverførselsaftalen mellem EU og USA er muligheden for at klage.
I sidste uge vedtog Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) to klageformularer til netod det formål.
Det skriver Datatilsynet i en meddelelse.
- Den ene formular bruges til at klage til et datatilsyn i et EU-land over en amerikansk virksomheds manglende overholdelse af reglerne i EU-U.S. Data Privacy Framework.
- Den anden formular bruges til at klage over amerikanske efterretningstjenesters behandling af personoplysninger overført til USA. Sådanne klager skal også indgives til det nationale datatilsyn i EU og EØS, som herefter videreformidler klagen til klageinstansen i USA.
Find formularen til at klage over efterretningstjenester her.
Endte Schrems II
Dataoverførsler fra EU til USA blev lovlige igen, da EU-Kommissionen og USA’s regering blev enige og Data Privacy Framework sidste sommer.
Derved endte Schrems II-problematikken for en række virksomheder.
Schrems II var en dom, der nedlagde den tidligere dataaftale melemme EU og USA. Sagen blev ført af privacy-aktivisten Max Schrems, som i alt har spoleret to aftaler mellem EU og USA – nemlig Safe Harbor og Privacy Shield, som blev lagt ned ved dommene kendt som Schrems I og Schrems II.
Han har meddelt, at han vil tage den nye aftale op ved domstolene.
Klagemyndigheden, der er nedsat i USA i forbindelse med DPF-aftalen, har tidligere fået kritik for at være utilstrækkelig og ikke have reel magt.