Microsoft fortsætter sine målrettede investeringer i AI og gør nu klar til at investere halvanden milliard dollar - omkring 11 milliarder kroner - i endnu et ny-etableret AI-selskab.
Selskabet køber nemlig for beløbet en lille ejerandel af det UAE-baseret AI-selskab G42, hvor Microsofts juridiske topchef, Brad Smith, får plads i bestyrelsen.
G42 flytter med Microsoft i ejerkredsen til gengæld alle sine AI-applikationer og services over i Microsoft Azure.
G42 har hovedkvarter i Abu Dhabi.
Selskabet blev etableret i 2018 og har efter eksplosiv vækst i dag omkring 22.000 medarbejdere, som leverer AI-baserede løsninger til blandt andet myndigheder, olie- og gas-industrien, luftfart, hoteller samt finans-sektoren og sundhedssektoren.
Microsoft og G42 meddeler, at de nu vil samarbejde om at udbrede ‘avanceret AI og infrastruktur’ til lande i Mellemøsten, Centralasien og Afrika.
I spidsen for G42 sidder kinesiske Peng Xiao som CEO.
Selskabet har tidligere været på radaren på grund af dets tætte bånd til Kina, men solgte for et par måneder siden sin kinesiske forretning og har nu påbegyndt processen med at udskifte al kinesisk hardware i sin infrastruktur - herunder udstyr fra Huawei.