Dansk patentbrev falder på gulvet

Trods opbakning fra Dansk Folkeparti kunne regeringen ikke blive enig med SF, De Radikale og Socialdemokraterne om et fælles brev om softwarepatenter til EU. SF kalder det stærkt beklageligt, men glæder sig over, at regeringen har ændret holdning undervejs.

De danske politikeres forsøg på at skrive et fælles brev til EU i sagen om det omstridte direktiv om softwarepatenter ser ud til at være faldet på gulvet.

Hverken De Radikale, Socialdemokraterne eller SF vil gå med til de formuleringer, der er fremsat af Bendt Bendtsen (K), mens Dansk Folkeparti omvendt bakker op om erhvervs- og økonomiministeren.

Bendt Bendtsen vil ikke acceptere et udspil fra de tre partier, som til gengæld ikke ville acceptere ministerens eget forslag.

- Det er stærkt beklageligt, for så har man sagt nej til at sige rimelig klart, at vi selvfølgelig accepterer patenter, der har opfindelseshøjde, siger Anne Grete Holmsgaard fra SF.

Sammen med Dansk Folkeparti, Lone Dybkjær (R) og Svend Auken (S) sendte hun tirsdag et forslag til et fælles udspil til Bendt Bendtsen. Ministeren var dog ikke tilfreds, og hun skrev derfor et nyt oplæg.

Et af stridspunkterne er patenteret softwares evne til at fungere sammen med anden software, også kaldet interoperabilitet. I sit andet forslag ændrede Anne Grete Holmsgaard det fra, at interoperabilitet altid skulle være gratis til, at den økonomiske kompensation ikke må ødelægge softwareudviklingen.

- Men jeg fik en ny tekst, der var yderst tvetydig og efter min mening meget vidtgående. Den ødelagde interoperabiliteten og betød, at man kunne sidde og tinge om det her i årevis, mener Anne Grete Holmsgaard.

Trods sammenbruddet i forhandlingerne om at nå frem til et fælles brev, ser Anne Grete Holmsgaard dog et enkelt lyspunkt, som handler om at undgå patenter på rendyrket software.

- Der er vundet en ting ved det. Ministeriet har efter to et halvt års diskussion accepteret, at tekniske bidrag er, når naturkræfter virker, siger hun.

Den holdning deles af it-fagforeningen Prosa.

- Det positive ved ministerens brev er, at der for første gang er afgørende bevægelse i den danske holdning til softwarepatenter, skriver formand Peter Ussing i en pressemeddelelse.

Prosa har sammen med IT-Politisk Forening inviteret Europa-Parlamentets talsmand i patentsagen, Michel Rocard, til at deltage i en konference den 15. september i Folketinget sammen med andre udenlandske eksperter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer