Artikel top billede

(Foto: PR-Foto / Nuuday)

RETTET: Indiske Tata overtager Nuudays it-infrastruktur: Flyttes over på Tatas cloud-platform

RETTET OG OPDATERET: Indiske Tata overtager med stor aftale Nuudas it-infrastruktur, som overflyttes til Tatas egen platform.

RETTET 12:40: Nuuday meddeler til Computerworld, at Tatas udmelding ikke passer.

Indiske Tata Consultancy Services - TCS - overtager det fulde ansvar for Nuudays it-infrastruktur, som nu overflyttes til TCS’s egen platform.

Nuuday er selskabet bag YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Relatel, Eesy og Hiper.

“TCS overtager det fulde ansvar for Nuudays it-infrastruktur og migrerer den til TCS’ hybridcloud og muliggør derved fremtidige transformationer,” meddeler Nuuday i en udsendt meddelelse.

Det betyder, at Nuuday flytter over på Tatas såkaldte ‘Enterprise Cloud Platform,’ som kommer til at blive central platform for alle Nuudays it-domænetjenester.

En af ideerne med overflytningen til den indiske platform er, at Nuuday får mulighed for at dele arbejdsbelastninger på ‘tværs af alle public clouds,’ meddeler selskabet.

Med den nye platform skal funktioner strømlines.

“Cloud-transformationen betyder hurtigere og nemmere adaptioner af next-gen teknologier for Nuuday,” lyder det fra Nuuday.

Det vil ifølge selskabet udløse en ‘lang række fordele’ for både Nuudays medarbejdere og kunder.

RETTET 12:40: Nuuday meddeler, at Tatas udmelding ikke er korrekt.

Transformationsrejse

Det er godt et år siden, at Nuuday overdrog hele opgaven med at udvikle og vedligeholde eksisterende it-systemer til Capgemini.

Med overdragelsen fulgte 174 Nuuday-medarbejdere - eller hvad der svarer til godt en tredjedel af medarbejderne i afdelingen Nuuday Technology.

Det skete som led i en overordnet strømlining af selskabet.

Den store manøvre fandt sted som led i Nuudays transformationsrejse, der skal gøre tjenesteudbyderen både mere markedsførende men også mere strømlinet ved at være gennemført digital, som det hed dengang.

Nuuday vil i de kommende år udskifte de eksisterende it-systemer med en ny cloud-baseret platform fra Netcracker.

Den nye cloud-baserede platform fra Netcracker skal være med til at få ryddet op i bunker af gamle it-systemer og mainframe, der strækker sig tilbage til 90'erne og KTAS-tiden (Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, der siden blev privatiseret og fik navnet TDC, red.).

I forbindelse med Nuudays overgang fra den nuværende til den nye tekonologistak, vil udvikling og vedligehold af den eksisterende teknologistak, indtil den er fuldt udskiftet, blive minimeret. Derfor overtager Capgemini disse tjenester som en managed service.

Aftalen omfatter eksisterende it-systemer til YouSee, TDC Erhverv, Mobile Partners, Nuudays delte applikationer med TDC Net og Nuuday ERP og BI.

Du kan hele meddelelsen fra Nuuday om aftalen her.