Det svenske Finanstilsyn og den svenske databeskyttelsesmyndighed blev i går tirsdag ramt af et overbelastningsangreb, der lagde de to myndigheders hjemmesider ned.
Også hjemmesiden tilhørende Sveriges parlament, Riksdagen, blev ramt af angrebet. Det skriver Aftonbladet.
På Telegram hævder den pro-russiske hackergruppe NoName, at de stå bag angrebet.
"Som en del af et koordineret angreb på Sverige har vi lagt to statslige hjemmesider ned i det Rusland-fobiske land," skriver hackergruppen, der tilføjer, at de også har lagt ramt svenske Konkurrencestyrelsen, men det er ifølge styrelsen selv ikke korrekt.
Alle hjemmesiderne bør være oppe igen, men flere af dem kører fortsat ustabilt.
Angrebet blev angiveligt opdaget omkring klokken 08 i går morges og er nu blevet politianmeldt.
Også hjemmesiderne tilhørende Statsadvokaten og et forsikringsselskab i Sverige blev kortvarigt ramt af nedbrud.
Danmark har også været hårdt ramt
Det lader til, at de russiske DdOS-drillerne mod nordiske myndigheder er intensiveret.
I hvert fald har hjemmesiderne tilhørende flere myndigheder, kommuner og enkelte virksomheder i Danmark også været lagt ned af overbelastningsangreb den seneste tid.
23 februar blev Forsvarsministeriet og Center for Cybersikkerhed (CFCS) ramt.
To dage sendere blev Københavns Lufthavn ramt af et overbelastningsangreb, der som betød, at al info om lufttrafik og lignende forsvandt.
Noname skrev dengang på Telegram, at de stod bag angrebet på lufthavnen, der også gik udover Bornholms Lufthavn, Thisted Lufthavn, Movia, Din Offentlige Transport og Thisted Kommune.
Og 26 februar sendte NoName endnu en sværm af DDoS-angreb dafsted mod Transportministeriet samt de syv danske kommuner: Aarhus, Esbjerg, Odense, Helsingør, Vejle, Horsens og Thisted igen.
Ifølge TV 2 angriber NoName danske hjemmesider som gengældelse for Danmarks løfte om fortsat støtte til Ukraine.