Efter solid vækst i aktiekursen vipper Microsoft verdens hidtil mest værdifulde selskab, Apple, af pinden.
Microsofts værdi har i de senere måneder fået et boost af ikke mindst aktiemarkedets reaktion på, at Microsoft har satset stort og hurtigt på AI, der i dag regnes for at blive et helt afgørende element for alle store tech-selskaber.
Det betyder, at Microsoft nu ifølge LSEG Eikon har en markedsværdi på enorme 2.887 billioner dollar. Det svarer til omkring 20 billioner kroner - altså 20.000 milliarder eller 20 millioner millioner kroner.
Til sammenligning var Danmarks bruttonational-produkt i 2022 - altså den samlede omsætning i Danmark alt medregnet - på godt 2,8 billioner kroner.
Apples markedsværdi ligger lige nu på 2.875 billioner dollar. Apple peakede dog midt i december med en hidtil ikke slået markedsværdi på 3.081 billioner dollar.
Apples aktiekurs steg 48 procent i fjor, men blandt andet bekymringer om afmatning i efterspørgslen efter smartphones har fået kursen til at dykke med tre procent siden nytår.
Microsofts aktiekurs steg hele 57 procent i fjor, og selskabets storsatsning på AI har været med til at få udviklingen til at fortsætte. Microsofts aktiekurs er således steget med tre procent siden nytår.
Ifølge LSEF Eikon er seks af de 10 mest værdifulde selskaber på jordkloden lige nu tech-selskaber.
De 20 mest værdifulde selskaber målt på market cap lige nu:
1) Microsoft (2.887,2 billioner dollar).
2) Apple (2.874,7 billioner dollar).
3) Saudi Arabian Oil (2.120,8 billioner dollar).
4) Alphabet (1.794,5 billioner dollar).
5) Amazon (1.597,9 billioner dollar).
6) Nvidia (1.351,3 billioner dollar).
7) Meta Platforms (962,4 billioner dollar).
8) Bershire Hathaway (791,2 billioner dollar).
9) Tesla (695,8 billioner dollar).
10) Eli Lilly (610,3 billioner dollar).
11) Visa (531 billioner dollar).
12) Broadcom (518,6 billioner dollar).
13) JP Morgan Chase (488,7 billioner dollar).
14) Taiwan Semiconductor Manufacturing (487,8 billioner dollar).
15) SPDR S&P500 (483,8 billioner dollar).
16) UnitedHealth Group (482,4 billioner dollar).
17) Walmart (434,3 billioner dollar).
18) iShares Core (403,5 billioner dollar).
19) Mastercard (402,4 billioner dollar).
20) Exxon Mobil (399,5 billioner dollar).