Snart får det velkendte Windows-tastaturer en ny AI-tast, der kan åbne Miscrost Copilot-tjeneste.
"Copilot-tasten" vil være tilgængelig tidligst fra marts i år på nye Windows 11-pc'er og på kommende Microsoft Surface-pc’er.
Den nye tast markerer samtidig den første større ændring af Windows-tastaturet i 30 år, skriver Reuters.
"Copilot-tasten", der blev annonceret i går, torsdag, markerer den seneste indsats fra Microsoft, i løbet af de seneste år har investeret milliarder dollar i AI, for at indarbejde teknologien i sine produkter, og techgiganten har høje ambitioner for AI-aktiverede pc’er.
AI-PC’er kan køre store sprogmodeller og apps drevet af kunstig intelligens direkte på enheden i stedet for i skyen. Ifølge analysefirmaet Canalys vil udbredelsen af AI-kompatible pc'er tage fart fra 2025 og frem.
Copilot, der blev introduceret til erhvervskunder i november 2023, men i Danmark er det endnu kun de større Microsoft-kunder, der har fået lov at bruge teknolgoien.
Tjenesten kan udføre forskellige opgaver, såsom at opsummere tekst og virtuelle møder, og fungerer på tværs af Microsofts web- og produktivitets-apps.